Danske Bank, DSV, FLS, NKT og Rockwool brød alle gennem modstande i den forløbne uge. Specielt NKT og Rockwool er værd at lægge mærke til. Men af forskellige årsager.
NKT’s brud på modstandslinjen ved kurs 840 var bemærkelsesværdigt af to årsager. Dels fordi NKT dermed brød en månedlang sidelæns bevægelse i kursintervallet 765-840. Og dels fordi bruddet må betegnes som næsten eksplosivt. Efter fredagens stigning er kursen steget syv børsdage i træk og 16 pct. i alt.
Rockwools brud på kurs 180 og 190 er også imponerende. Men det er bekymrende, at torsdagens kursfald skete under næsten lige så høj omsætning, som onsdagens stigning. Fredag steg Rockwool mere end 4 pct., men det skete under en meget lav omsætning. Vi føler os ikke trygge ved det forløb.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: I første søjle står aktiens seneste lukkekurs. I anden søjle står første støttelinje. Den fortæller ved hvilket kursniveau sælgersiden kan forventes udfordres af købersiden. Normalt må man betragte området 2-3 pct. omkring støttekursen som det relevante niveau. Det er altså ikke et salgssignal, hvis kursen falder lidt under en støttekurs. I tredje søjle står første modstandslinje. Den fungerer på samme måde som første støttelinje, men med modsat fortegn. Ved dette niveau vil sælgersiden nemlig udfordre købersiden. I fjerde søjle står anden støttelinje. Den har samme funktion som første støttelinje, og fortæller hvor det næste støtteniveau ligger, hvis støtten ved første støttelinje brydes. I femte sølje står anden modstandslinje, og igen er der tale om en gentagelse af funktionen for den tilsvarende støttelinje. Blot for en stigende aktie. Intet relevant støtte- eller modstandsniveau. I nogle tilfælde er der ikke noget meningsfuldt støtte- eller modstandsniveau. Det kan være tilfældet, hvis en aktie stiger eller falder til et kursniveau uden fortidig historik. Eller hvis historikken ligger så langt tilbage, at den i praksis ikke længere indeholder brugbar information for det aktuelle marked.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt på.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






