Forleden blev det meddelt, at direktør Hasse Jørgensen fra Sampension stopper med øjeblikkelig virkning. Det rejser spørgsmålet: Er han blevet fyret, eller er han selv gået? For forklaringerne fra Sampension virker modstridende: Han har gjort det rigtig godt – men stopper straks. Spørgsmålet er, om medlemmerne ikke har krav på at vide, hvorfor deres direktør gennem 16 år pludselig stopper, og hvorfor han skal have 14 mio. kr. af deres pensioner med sig? Tågede historier om fyringer, gyldne håndtryk og total tavshed er nærmest normen i den danske pensionsbranche, skriver fagredaktør Carsten Vitoft
Det går strygende i pensionskassen Sampension, der er vokset fra en forvaltningsformue på 150 til 350 milliarder pensionskroner. Og ifølge Sampension har Hasse Jørgensen været en stor succes. I en pressemeddelelse forklares det, at han stopper efter gensidig aftale som led i et generationsskifte. Det bør dog bemærkes, at Hasse Jørgensen ”kun” er 63 år, og den nye direktør er 57 år.
Men direktør Hasse Jørgensen har ikke været på arbejde i månedsvis og i forrige uge blev han angiveligt fyret. Sådan har historien i hvert fald været udlagt i de fleste erhvervsmedier, der har fokuseret på informationer om eksdirektørens fravær og fyring.
I erhvervsmedierne fremstilles det altså som en regulær fyring – uden at nogen er i stand til at forklare hvorfor. Og det er et problem, hvis man spørger eksperter i moderne kommunikation.
”Sampension forsøger at fastholde én samlet fortælling, samtidig med at centrale oplysninger i andre medier peger i forskellige retninger. Et medie skriver om en fratrædelse i størrelsesordenen 14 mio. kr., som en pensionskasse under Sampension er kritisk over for. Et andet medie sætter spørgsmålstegn ved, om der reelt var tale om en ønsket exit fra den tidligere administrerende direktørs side. Når de oplysninger står side om side med Sampensions vage formuleringer om “generationsskifte” og ”gensidig aftale”, opstår der en tydelig ubalance i kommunikationen,” siger Anna Thygesen, indehaver af WeDo Communication.
”Når en topchef med 16 års anciennitet sendes hjem med øjeblikkelig virkning, opstår der et narrativt vakuum, som markedet lynhurtigt fylder med spekulationer om det ’gyldne håndtryk’. Fra et strategisk kommunikationssynspunkt er udfordringen ikke beløbets størrelse, men hastigheden i skiftet,” forklarer Andreas Hedensten COO i Grey.
Sampension har ifølge Anna Thygesen valgt at lægge sig op ad en klassisk lavprofilstrategi med kontrollerede og relativt generiske formuleringer, som ofte anvendes i pensionsbranchen, når de skiller sig af med direktører.
”Det er en velkendt tilgang i finanssektoren, hvor man vil forsøge at skabe ro og undgå at eskalere en sag. Men den strategi kræver, at fortællingen fremstår sammenhængende. Det gør den ikke her. For når der både er ekstern kritik af fratrædelsesvilkårene og tvivl om selve forløbet, bliver formuleringer ikke opfattet som gode forklaringer, men som undvigelser. Når vi taler om millionbeløb i den størrelsesorden, stiger forventningen til transparens. Hvis den ikke indfries, risikerer man, at historien ikke lukkes, men tværtimod udvikler sig,” siger hun.
En klassiker
Sampension holder fast i, at man har orienteret bredt og åbent om direktørskiftet. Og sådan lyder det hver gang. Før Sampension var det Velliv og den nu detroniserede direktør Steen Michael Erichsen, der var turen igennem. Også han blev officielt rost til skyerne af sin bestyrelse for hans store indsats gennem årene, selvom ingen var i tvivl om, at der var tale om en regulær fyring.
Før det var det Torben Möger Pedersen i Pensiondanmark, hvor det også blev fremlagt som et generationsskifte, men et så klodset et af slagsen, at den nye direktør ikke kunne blive godkendt af Finanstilsynet. Også det skabte spekulationer, om der reelt var tale om en fyring, hvor Torben Möger Pedersen fik 30 mio. kr. med sig ud ad døren.
Før det var det Allan Polack i PFA. Og før ham var det Søren Dal Thomsen i AP Pension. Ingen var i tvivl om, at der var tale om regulære fyringer, men medlemmerne fik aldrig at vide, hvorfor de blev fyret. Og hvorfor skulle de ellers have store millionlønninger med sig i gyldne håndtryk?
Carsten Vitoft
