Tema: Private banking-survey – Interessekonflikt: Ringe tillid til bankrådgiverne

En tredjedel af private banking-kunderne tror ikke, at bankrådgiveren prioriterer deres interesser højere end bankens egne interesser: 11 pct. af siger, at de ”helt sikkert” ikke tror, at rådgiveren vægter kundens interesser over bankens interesser. Og andre 22 pct. af respondenterne ”tvivler” på, at man som kunde bliver prioriteret højere end banken.

En respondent skriver: ”Rådgiveren er altid bankens mand. Der er mange, der siger noget andet. Men til syvende sidst er det sådan, det er. Og det kommer ikke til at ændre sig, hvilket også er helt ok. Det er, set med mine øjne, en præmis for relationen. Som kunde skal man selv vurdere og beslutte.”

Til gengæld er der næsten lige så mange, der tror eller forventer, at deres rådgiver varetager deres interesser over bankens interesser. Hele 36 pct. af respondenterne svarer ”ved ikke”.

Forbrugerrådet Tænk behandler i en guide spørgsmålet om uafhængig rådgivning i banken. Her hedder det bl.a.:

”Når du går ned i din bank og spørger efter f.eks investeringsrådgivning, svarer det til at få rådgivning om et stereoanlæg i en elektronikforretning. Ekspedienten i elektronikforretningen ved garanteret noget om stereoanlæg, men ekspedienten har også en interesse i at sælge dig et dyrt anlæg og få dig til at tilkøbe måske unødvendige tillægsforsikringer. Sådan er det også med bankernes rådgivning. Den er ikke uafhængig. Bankrådgiverne har økonomisk interesse i at sælge dig bestemte produkter, og derfor sker rådgivning ikke kun med dine interesser for sigte.”

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver om emnet, at ”… de uafhængige økonomiske rådgivere har typisk en økonomisk baggrund og lang erfaring med at rådgive om privatøkonomi. Hvor bankens rådgiver er ekspert i din banks produkter, er den uafhængige økonomiske rådgiver ekspert i, hvordan du sikrer dig, at du får mest ud af din økonomi – ikke bare i din egen bank, men i det hele taget.”

Den manglende uafhængighed i rådgivningen kommer konkret til udtryk i bankrådgivernes anbefalinger af ”egne” investeringsforeninger, som de selv tjener penge på. Et surveyspørgsmål lyder: ”Oplever du, at din bank aktivt anbefaler bankens egne fonde frem for eksterne løsninger?” Her svarer 12 pct. ”i høj grad”, og andre 28 pct. svarer ”i nogen grad”.

Finanstilsynet har tidligere forsøgt at beskrive bankernes ikke-uafhængige rådgivning om investeringsbeviser. I en tidligere undersøgelse hed det, at de store banker kun rådgav kunderne om køb af beviser fra én investeringsforening, uden at der blev sat navn på. En senere undersøgelse fokuserer alene på generelle regler, om rådgiverne skal følge overordnede uafhængighedspolitikker. Men det undersøges ikke nærmere, om bankerne stort set kun sælger egne beviser, hvor indtjeningen er størst.

Morten W. Langer

Sådan har vi gjort:

Hver 6. har investeringsformue over 50 mio. 

Økonomisk Ugebrev har udsendt et anonymiseret elektronisk survey til 11.000 e-mail-adresser i vores nyhedsmail-base. Knap 450 har svaret på spørgsmålene, svarende til godt fire pct. Respondenterne er blevet spurgt om deres samlede investeringsformue, bestående dels af frie midler og dels pensionsopsparing.

32 pct. af respondenterne oplyser, at de har en investeringsformue på 21 mio. kr. eller derover. 15 pct. af respondenterne har en investeringsformue på over 50 mio. kr. Andre 41 pct. af respondenterne har en investeringsformue på mellem to og ti mio. kr.

Respondenterne i Økonomisk Ugebrevs årlige Private Banking Survey er typisk plus 50 år og mænd. Bag svarene er typisk også meget erfarne folk, når det gælder indsigt i privatøkonomi og investering, og der er typisk også tale om personer, som stiller meget høje krav til deres bank og bankrådgiver.

Respondenterne har svaret på spørgsmål om deres formuemæssige situation: 28 pct. oplyser, at de er virksomhedsejer, og andre 21 pct. har tidligere solgt deres virksomhed. Seks pct. har arvet en formue. 58 pct. af respondenterne er pensionerede, og 22 pct. er lønmodtagere.