Uddrag fra internationale finanshuse, bearbejdet til dansk:
Den amerikanske økonomi gik ud af 2025 i bemærkelsesværdig balance. Jobskabelsen var afdæmpet, men fortsat positiv, væksten lå tæt på økonomiens langsigtede potentiale omkring 2 pct., og inflationen viste tegn på at være på vej ned i et mere moderat spor. En væsentlig del af robustheden kom fra solid produktivitetsvækst, som har været med til at holde aktiviteten oppe uden at genantænde det brede prispress.
Men den balance er skrøbelig. Stigende energipriser udgør nu en væsentlig risiko for det amerikanske konjunkturbillede og kan hurtigt forvandle en relativt kontrolleret udvikling til et nyt pres på både vækst og forbrug. Højere energipriser rammer husholdningernes disponible indkomst direkte og risikerer samtidig at forværre virksomhedernes omkostningsbillede.
Der er dog også modgående kræfter i økonomien. Finanspolitisk støtte fra den såkaldte One Big Beautiful Bill Act samt fortsat styrke i AI-drevne investeringer giver en vis støtte til aktiviteten. Især de store teknologiske investeringer kan holde hånden under erhvervsinvesteringerne og bidrage til, at væksten ikke bremser brat op.
Effekten af den finanspolitiske stimulans ser imidlertid ud til at være ujævnt fordelt. Skatterefusionerne tilfalder i høj grad højindkomstgrupper, som typisk bruger en mindre del af en ekstra indkomst på forbrug. Det svækker den umiddelbare gennemslagskraft på den samlede efterspørgsel og gør, at støtten til økonomien bliver mindre kraftfuld, end man ellers kunne forvente.
Samtidig kommer USA næppe uden om påvirkningen fra et svagere internationalt vækstbillede. Lavere global vækst vil dæmpe efterspørgslen og kan bidrage til, at amerikansk real BNP-vækst glider yderligere ned fra de 2,1 pct., som økonomien leverede i 2025.
Arbejdsmarkedet ventes heller ikke at blive en ny vækstmotor. Efterspørgslen efter arbejdskraft vurderes fortsat at være svag, og det vil lægge låg på lønstigningerne. Dermed mindskes også risikoen for, at inflationen får nyt fodfæste. Tværtimod peger kombinationen af lavere lønvækst og fortsat vel forankrede inflationsforventninger i retning af, at det underliggende inflationstryk forbliver forholdsvis afdæmpet.
Samlet set er billedet derfor, at risikoen i stigende grad ligger på nedsiden for væksten snarere end på opsiden for inflationen. Det kan få afgørende betydning for den amerikanske centralbank. Vurderingen er, at Federal Reserve i løbet af året igen vil rette blikket mod de svagere aktivitetssignaler og de voksende nedadgående konjunkturrisici. Konsekvensen kan blive, at Fed senere på året genoptager lempelserne af pengepolitikken.
