Nykredits børsnotering ”ødelægges” af banken

Nykredit Bank udgør en langt større byrde for Nykredit koncernen end de oplysninger, der umiddelbart fremgår af balancen i bankens årsregnskab.

Enorme forpligtelser uden for balancen er medvirkende til en risikobelastning alene for banken, der nu tegner sig for næsten en tredjedel af hele koncernens risiko. Analytiker sår tvivl om Nykredit overhovedet kan børsnoteres før banken er afhændet eller afviklet.

Tallene i regnskaberne for henholdsvis banken og koncernen viser, at banken har en risikoeksponering på 111 mia. kr. ud af 356 mia. kr. for hele koncernen.

På baggrund af de opsigtsvækkende tal for bankens risikobelastning, som altså trækker hele koncernen ned, vurderer analytikere og bankeksperter, at det var bedst for Foreningen Nykredit og medlemmerne simpelthen at skille sig af med banken. Der sås tvivl om, hvorvidt Nykredit ved en notering kan sælge nye aktier til investorerne, så længe banken indgår i købet.

Hidtil har koncernledelsen med Michael Rasmussen i spidsen forsøgt at kompensere problemerne i banken ved at vælte belastningen over på realkreditkunderne, selvom selve realkreditforretningen har ekstremt små udlånstab og markant stigende indtjening. Med andre ord: Realkreditkunderne betaler indtil videre for den skandaleramte Nykredit Bank via øgede bidrag på realkreditlånene. Ledelsens vedholdende forklaringer om at øgede kapitalkrav i realkreditten, som begrundelse for bidragsforhøjelserne, virker mere og mere utroværdige.

Groft sagt kan man sige, at Nykredit Bank breder sig som en kræftsvulst og suger stadig mere energi ud af koncernen. Sådan lyder i hvert fald vurderingerne fra en række bankanalytikere og bankeksperter, Økonomisk Ugebrev har fået til at vurdere regnskabstallene. De fleste eksperter vurderer således, at det bedste Nykredit kan gøre for at beskytte realkreditkunderne er at skille sig af med banken – sælge eller afvikle. Samtidig er der udbredt enighed om, at bankens resultater gennem årene har været katastrofalt dårlige.

Konsekvensen af den ringe udvikling i banken har på det seneste været, at der igen er truffet beslutning om at tilføre yderligere kapital til banken. Der skal nu tilføres ekstra to mia. kr. efter, at der også i begyndelsen af 2015 blev tilført to mia. kr. Oven i de meget dårlige resultater kommer, at det er Nykredit Bank, der er den direkte årsag til at koncernens risikoeksponering er vokset voldsomt i tredje kvartal 2016. Ved udgangen af 2012 stod banken for en femtedel – 20 procent af koncernens samlede risikoeksponering, svarende til 68 mia. kr. Ved udgangen af 2015 var det vokset til en fjerdedel – 25 procent. Nu er andelen helt oppe på 31 procent, og nærmer sig dermed en tredjedel, svarende til 111 mia. kr.

Mystisk udvikling uden forklaringer
Nykredits ledelse har gennem det seneste år forberedt markedet på, at der ville komme en stigning i risikoeksponeringen som følge af modelændringer, der lå til godkendelse i Finanstilsynet, og at det primært ville vedrøre risikobelastningen i realkreditdelen. Ved at sammenholde koncernregnskabsmeddelelser, bankregnskaber og den særlige risikorapport fra udgangen af 2015 står det nu klart, at den helt store effekt er kommet som følge af, at koncernen går fra at benytte den simple IRB-model til at bruge den avancerede IRB-model for Nykredit Banks erhvervsdel.

Både Finanstilsynet og bankanalytikere bekræfter over for Økonomisk Ugebrev, at når et pengeinstitut laver dette skifte, så er det som hovedregel for at reducere risikoeksponeringen. Men for Nykredit Bank er der sket det omvendte. I risikorapporten og regnskaber er der ikke givet nogen forklaring på denne udvikling. Ifølge risikorapporten havde Nykredit Bank ved udgangen af 2015 erhvervsudlån på 41 mia. kr. og havde på disse beregnet en risikoeksponering på 41 mia. kr. Dette er uhørt højt, fordi det normale i branchen, ifølge bankeksperter, er i omegnen af 40 procent risikoeksponering på erhvervsudlån.

Men helt usædvanligt og atypisk for branchen ligger der for netop Nykredit Bank en post under ”øvrige” på 71,9 mia. kr. i erhvervseksponering. Der er ingen forklaring på, hvad det omfatter. Nykredit oplyser til Økonomisk Ugebrev meget summarisk, at posten omfatter ”ikke balanceførte poster, derivater og repo/reverse handler.” Men sammen med garantier betyder det, at Nykredit Bank erhvervseksponering ved udgangen af 2015 var på 118 mia. kr. hvoraf en stor del ikke er med på balancen.

”Det er uhørt, at der ikke er nogen forklaring på tallet, og det er samtidig helt unormalt med så store beløb under ”øvrige”,” fastslår en bankanalytiker over for Økonomisk Ugebrev. Ingen analytikere og bankeksperter ønsker at lægge navn til vurderingerne af hensyn til deres fremtidige arbejde i den danske finanssektor. ”Nykredit bliver nødt til at levere en forklaring, hvis de vil børsnoteres. Hvis de ikke afhænder banken forinden, og ikke forklarer i prospektet, så er der ingen der vil købe aktierne,”vurderer en bankekspert.

Samlet påførte erhvervseksponeringer i Nykredit Bank en risikoeksponering på 41,1 mia. kr. ved udgangen af 2015. Ifølge det seneste kvartalsregnskab er denne post vokset med 30 mia. kr. som følge af modelændringer. Det er så stor effekt, at der blandt de eksperter, Økonomisk Ugebrev har talt med, er dyb undren. ”Der er tale om ændringer, som Finanstilsynet har bedt os om at gennemføre, og som svarer til den praksis, der anvendes i de øvrige SIFI-institutter,” skriver Nykredit i et svar til Ugebrevet. ”Finanstilsynet har fået mere indsigt og har strammet kravene, Jeg synes det er en helt rigtig tilsynsreaktion,” siger seniorrådgiver Lars Krull fra Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

Flere eksperter peger på, at der må være andre forklaringer end dem ledelsen er kommet med. Hvis ikke der er sket en voldsom yderligere vækst i den mystiske post ”øvrige”, og det fortæller regnskabet intet om, så svarer det til at der er sket en opjustering af vægten fra 35 procent til op mod 60 procent. Det er eksperterne enige om lyder meget højt, men det kan afspejle, at bankens udlån er ekstremt risikofyldte eller på anden måde usikre. Herunder kan der være tale om at bankens omfattende swap-forretninger har udløst ekstra krav fra Finanstilsynet.

Ser man alene på de erhvervslån, der er på balancen, så udgør risikoeksponeringen nærmere 150 procent end 100 procent af de samlede udlån. Til sammenligning er det i f.eks. Sydbank omkring 60 procent. Det er også højere end f.eks. Vestjysk Bank. Samlet er billedet, at ingen af de mange eksperter Ugebrevet har talt med kan forstå, hvad forklaringen på eksplosionen i risikoeksponering er. Økonomisk Ugebrev har stillet en stribe spørgsmål til Nykredit om den mystiske eksplosion i risikoeksponeringen. Spørgsmålene, Økonomisk Ugebrev har stillet, og svarene fra Nykredit kan læses her .

læs hele udgivelsen her

Ejlif Thomasen