Shorthandlerne ser stadig ingen grund til at ændre deres positioner i GN Store Nord, som topper shortlisten med en shortandel på 10,5 pct. Til gengæld øges i Pandora og Netcompany.
Pandora og Netcompany topper listen over ugens største stigninger i shortandel. Men stigningen hos Pandora (0,66 procentpoint) og Netcompany (0,64 procentpoint) skal tages med et gran salt.
Hvis vi ser tilbage på sidste uge, reducerede shorthandlerne nemlig shortandelen i Pandora med 0,53 procentpoint og i Netcompany med 0,69 procentpoint.
Så indtil videre kan ugens to største stigninger forklares med naturlige kortsigtede udsving.
Det gælder principielt også for Ambus reduktion på 0,31 procentpoint, som sender aktien en plads nedad på listen over børsens mest shortede aktier. Ambu er nu nr. 4 med en shortandel på 6,33 pct.
Men Ambu er steget 5 pct. den seneste uge, og de tekniske signaler i aktien indikerer, at bunden langt om længe er nået, efter et kursfald på 55 pct. siden sommeren 2024. Og et kursfald på ikke mindre end 81 pct. siden april 2021.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: De professionelle investorer skal indmelde deres shortpositioner over 0,2% af selskabets aktiekapital til Finanstilsynet. Jo større shortposition, jo større er troen for aktiekursfald blandt typisk udenlandske shortfonde.
”Ændring (procentpoint)” viser den seneste uges ændring i fondenes shortpositioner. Fald i shortposition indikerer, at fondene under ét tilbagekøber aktier for at afdække deres positioner. Deres tro på kursfald er altså vigende. Øgning af shortpositioner viser, at fondene sælger lånte aktier for at øge deres position, og dermed øger deres spekulation i kursfald. Store shortpositioner kan udløse et såkaldt short squeeze med markante kursstigninger, hvis der kommer positive nyheder fra selskabet.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt på.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






