Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter

Forbrugere ønsker en ny realkreditmodel: To realkreditlånere har for Folketingets Erhvervsudvalg præsenteret deres syn på den danske realkreditsektor, og hvorfor de ønsker en ny realkreditmodel: Ifølge et talepapir lyder deres ønsker sådan: ”Kreditforening efter gammel kendt model. Medejerskabet tilbage til låntagerne. Realkreditlån til alle. Lave gennemskuelige priser (Adm. + polstring). Overskudsdeling. ”Vandtætte” skodder mellem realkredit og andre.” Ønskerne er drevet af følgende opfattelse af den historiske udvikling: ”Aflivning” af den danske realkreditmodel. Fra 1989 omdannes ”non-profit” kreditforeningerne til A/S selskaber. Bidrag skal nu også skabe overskud til banker og afkast til aktionærer m.fl. Liberaliseringsbølgen: Ophævelse af låneformål til ejerboliger inden for 80%, det finansielle supermarked (med tyveri af medlemsformuen i KD) samt indførelse af flekslån og afdragsfrihed ”volume-syge” ved systematisk overbelåning´Realkredittanken og samfundet lider især efter prisfaldene på ejerboliger og finanskrisen i 2008.”

Professor Finn Østrup til Folketingets Erhvervsudvalg: Investorer i realkreditten bør have et afkastkrav på højst fem procent. I et notat skriver Finn Østrup vedr. kapitalkrav og afkastkrav i re-
alkreditten: ”Den risikofrie rente (renten på lange statsobligationer) er for øjeblikket ca. 1 pct. Store finansielle virksomheder (store banker og realkreditinstitutter) skal kun have en meget lille præmie for den risiko, de løber. Det er der to grunde til: (1) de giver lån til erhvervsvirksomheder og private. Hvis der kommer en uventet indkomstnedgang for en erhvervsvirksomhed (fx hvis salget svigter), vil det i første omgang være virksomhedens ejere, der lider et tab. De skal derfor have en højere præmie for den risiko, de løber, end den risikopræmie, som bankens ejere skal have. Det er kun, hvis indkomstnedgangen bliver særlig stor, at banken kommer til at lide tab. Derfor skal bankens ejere have en lavere risikopræmie end aktionærerne i en erhvervsvirksomhed. Tilsvarende vil privatpersoner ved en uventet indkomstnedgang først nedsætte deres forbrug. Det er kun i anden omgang, at bankerne kommer til at lide tab; (2) store finansielle virksomheder spreder deres lån over mange virksomheder i mange brancher og over mange privatpersoner. Derfor løber de en mindre risiko end for eksempel ejere af en erhvervsvirksomhed.

Derfor skal de også have en lavere risikopræmie end ejere af en erhvervsvirksomhed. Historisk har afkastet for ejere i erhvervsvirksomheder ligget ca. 4 pct. point over den risikofrie rente. Med en risikofri rente på 1 pct., skulle det bevirke, at de i dag skulle have et afkast på ca. 5 pct. Da ejere af finansielle virksomheder løber en mindre risiko, jf., det ovenstående, burde de i dag være tilfredse med et afkast på måske 2-3 pct.”

Minister: OK at Vækstfondens investeringer går til udenlandske fonde: Ifølge regeringsrundlaget skal der ryddes op i den omfattende erhvervsfremme, som samlet set koster milliarder offentlige kroner hvert år. Måske er her et område at kigge nærmere på? I et svar fra erhvervsministeren hedder det: ”Spørgsmål: Ministeren bedes eksplicitere, hvorvidt det er korrekt, at man vil tillade udenlandske selskaber at få del i Vækstfondens midler, alene på baggrund af en forventning om en efterfølgende investering i danske selskaber, altså at dette ikke er et krav for tildeling af Vækstfondens midler. Svar: Der er med lovforslaget alene tale om en præcisering af formuleringen af den hjemmel, Vækstfonden har til at investere i udviklingsselskaber. Der lægges ikke op til at ændre i Vækstfondens eksisterende investeringsmandat. Venture- og kapitalfonde investerer i de virksomheder, som fondene vurderer, er de bedste investeringer – uanset om de er danske eller udenlandske. Det er således ikke muligt at stille krav om, at en given udenlandsk fond, som Vækstfonden investerer i, skal investere en vis andel af deres midler i virksomheder i Danmark. Når Vækstfonden investerer i en udenlandsk fond, er der en forventning om, at den udenlandske fond investerer i danske virksomheder. Erfaringerne med Vækstfondens direkte investeringer i to udenlandske udviklingsselskaber i perioden 2002-2014 er, at disse udviklingsselskaber samlet set har investeret mere i danske virksomheder, end Vækstfonden har investeret i de udenlandske udviklingsselskaber. Vækstfonden har således investeret ca. 150 mio. kr. i to udenlandske udviklingsselskaber, som samlet set har investeret ca. 180 mio. kr. i danske virksomheder.”

læs hele udgivelsen her

MWL