Tilsynet skriver: ”Formålet med inspektionen var at vurdere bankens finansiering af privatkunders køb af ejerboliger og overtagelse af finansieringen fra andre banker. Hvis banker bevilger lån, som kunden ikke har råd til, vil det i mange tilfælde medføre tab for både kunden og banken (..) Finanstilsynet gennemgik bevillingsgrundlaget for 49 udvalgte bevillinger. To af bankens bevillinger var ikke forsvarlige, idet kundernes økonomi på bevillingstidspunktet ikke vurderedes tilstrækkelig robust. I begge bevillinger er der tale om kunder med en spinkel og sårbar økonomi og for stor risiko i forhold til manglende likvide midler og formueforhold. Banken have selv identificeret bevillingerne forud for gennemgangen, og var enig i konklusionen. I alt var der én eller flere fejl og mangler i 18 af de 49 gennemgåede bevillinger. De konstaterede fejl og mangler omhandlede bl.a. bevillinger, som ikke var opdateret med korrekte informationer og bevillinger, som generelt fremstod relativt indforstået og med manglende kommentering på flere forhold.”
Morten W. Langer




