Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Industriens produktion steg i marts

Oscar M. Stefansen

torsdag 07. maj 2026 kl. 8:45

Fra Danmarks Statistik:

Industriens produktion steg i marts

7. maj 2026

I marts steg industriens produktion med 8,6 pct., og set over hele første kvartal steg produktionen med 5,1 pct. i forhold til det foregående kvartal. Ses der bort fra medicinalindustrien steg produktionen i marts med 5,1 pct. og med 1,6 pct. i første kvartal sammenlignet med det foregående kvartal. Alle tal i denne opgørelse, der omfatter danske industrivirksomheders produktion både i og uden for Danmark, er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling.

Produktionsindeks, industri, s\xc3\xa6sonkorrigeret

Kraftigt stigende produktion i medicinal- og elektronikindustri

I marts var der stigende produktion i 10 ud af 12 branchegrupperinger. Den relativt største stigning var i branchegrupperingen elektronikindustri , hvor produktionen steg med 37,0 pct. Stigningen kom dog efter et fald i februar, men set over hele første kvartal steg produktionen med 20,2 pct. i forhold til det foregående kvartal. De store udsving kan primært tilskrives nogle enkelte store virksomheder.

Indeksets vigtigste branchegruppering, medicinalindustri , havde en stigning i produktionen i marts på 15,0 pct. Med en vægt i det samlede indeks på 20,0 pct. bidrog denne branchegruppering mest til den samlede stigning. Produktionen svinger en del i medicinalindustrien, men set over første kvartal steg produktionen med 12,0 pct. i forhold til det foregående kvartal.

Mindre fald i mineralolie- og kemisk industri samt maskinindustrien

Produktionen i mineralolie- og kemisk industri faldt med 0,9 pct. i marts, mens produktionen faldt 0,6 pct. i maskinindustrien . Set over hele første kvartal steg produktionen i mineralolie- og kemisk industri med 1,1 pct. i forhold til det foregående kvartal, mens produktion i maskinindustrien faldt 0,8 pct. i første kvartal.

Stigende omsætning i marts

Industriens samlede omsætning steg 9,6 pct. fra februar til marts, men samlet lå omsætningen i første kvartal 1,1 pct. under omsætningen i det foregående kvartal. I marts steg omsætningen 9,5 pct. på eksportmarkedet og 9,9 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer, eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser og er korrigeret for normale sæsonudsving.

Revisioner af tidligere offentliggjorte tal

Den samlede industriproduktion steg 6,1 pct. i januar og faldt 4,5 pct. i februar. Dermed er udviklingen i produktionen opjusteret med 2,8 procentpoint i januar og nedjusteret 2,5 procentpoint i februar i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes denne gang især forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Desuden er revisionerne i mindre grad påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere.

Øvrige indikatorer for eksport

På emnesiden Import og eksport af varer og tjenester findes bl.a. statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Statistikken på emnesiden Industriens produktion og omsætning omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en stor del af eksportomsætningen, der indgår i Industriens produktion og omsætning , produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. Betalingsbalance og udenrigshandel for marts bliver offentliggjort d. 11. maj 2026 . Desuden har Danmarks Statistik temasiden: Et overblik over dansk økonomi , som bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer.

Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Marts 2026

Industriens produktion og omsætning marts 2026

Kilder og metode

Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning . Se også emnesiden Industriens produktion og omsætning. Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin.

Hurtige nyheder er stadig i beta-fasen, og fejl kan derfor forekomme.

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank