Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Tema: 1. Kvartalsregnskaber – Vestas-chef kan ikke forstå analytikernes bekymringer, her er hans svar

Morten W. Langer

lørdag 09. maj 2026 kl. 12:07

Henrik Andersen Vestas
Henrik Andersen, CEO for Vestas

Vestas’ CEO Henrik Andersen fremlagde et Q1-regnskab, som var langt bedre end analytikerne havde forventet. De ser en masse bekymringer og modvinde, som Henrik Andersen adresserede på investor call. Bekymringerne vedrører tab af markedsandele, usikkerhed om USA, forsyningssikkerhed og udviklingen i serviceforretningen. Chefredaktør Morten W. Langer gennemgår her Henrik Andersens svar på analytikernes reflektioner.

Under normale omstændigheder ville aktiekursen på Vestas på regnskabsdagen have buldret op fra morgenstunden, men den startede i minus fire pct. og sluttede i nul.

Verdens største vindmølleproducent landede en omsætning på 3966 mio. euro i årets første kvartal, godt tre pct. højere end forventet af analytikerne, og driftsoverskuddet (EBITDA) før særlige poster blev 400 mio. euro mod forventet 324 mio. euro, altså over tyve pct. bedre end forventet.

Umiddelbart skulle man tro, at der var lagt i ovnen til en opjustering af ledelsens årsforventning allerede, og det var også analytikernes syn på sagen. Henrik Andersen understregede dog flere gange, at verden for tiden er usikker og uforudsigelig, og det er derfor tydeligt, at der er indarbejdet en buffer i den fastholdte forventning.

Grundlæggende havde Henrik Andersen en god historie at fortælle om udviklingen. Særligt i den forretning, som beskæftiger sig med offshore vindmølleparker, hvor lønsomheden blev markant løftet efter solid omsætningsvækst, men hvor bundlinjen fortsat er rød.

Markant øget omsætning i offshore til en mia. euro i seneste kvartal har været en vigtig driver bag det samlede løft i koncernens overskudsgrad.

Om udviklingen sagde Henrik Andersen (oversat til dansk): ”Selv efter første kvartal sidder offshore stadig med et rødt tal, når vi kommer mod årets udgang. Helårstallet vil være rødt, men vi vil gøre, hvad vi kan for hurtigt at nærme os et sort tal. Så når vi ser ind i ’27 med en del af det, vi kan gøre nu på rampen, og det vi kan se foran os, tror vi stærkt, at ’27 vil være med sorte tal på offshore.”

Omkring den fremtidige aktivitet på offshorefronten er Henrik Andersen optimistisk: ”Det ser ud til, at europæiske energiministre er holdt op med at konkurrere med hinanden om at have en gratis auktion, fordi alle nu har oplevet en mislykket auktion (…) Jeg tror, alle nu er fuldt onboardet i, at offshore fungerer med en eller anden form for CFD (statsstøtte.red) på tværs af hele Europa. Holland har gjort det, Danmark gør det. Så offshore Europa ser vi meget positivt på, hvad enten det er Irland, Holland eller Belgien.”

Et problembarn har længe været lønsomheden i den store serviceforretning, som for tre år siden leverede overskudsgrader på over tyve pct. Siden har denne forretning været gennem en stor oprydning med afvikling af ulønsomme kontrakter. Service-EBIT-margin endte i kvartalet på 16,3 pct., men fortsat omkostningsreduktion og afvikling af kontrakter i service fører til lavere omsætning.

Vestas 01

Forventning om større fremgang

Analytikerne havde forventet klart større fremgang her. Henrik Andersen forklarede udviklingen sådan: ”Service forbliver og er en høj strategisk prioritet for os i 2026, da vi sigter mod at genoprette lønsomheden gennem operationel excellence, kommercielt reset og omkostningsreduktionsinitiativer. Vi er stadig ikke i mål, men jeg tror, dette kvartal var et reelt vidnesbyrd om den fremgang, vi har.”

For hele året forventes services at generere EBIT-margin før særlige poster på 15,5-17,5 pct. Altså som i første kvartal.

Henrik Andersen lægger vægt på, at det handler om at effektivisere på omkostningssiden, og det betyder tilsyneladende også tabte eller afviklede kontrakter. Det var også tydeligt på investor call, at analytikerne ikke helt kan forstå, hvad der sker i serviceforretningen.

Henrik Andersen betonede sit budskab med følgende melding: ”Vi har et stærkt greb om forretningen lige nu (..) cost out er stadig navnet på spillet og at få kontrol (..) Så derfor gentager vi year-end og helårsguidance for serviceforretningen. Men selvfølgelig skrider det godt frem, og vi er glade for det. Det er også derfor, det internt giver os noget momentum, men også nogle yderligere forpligtelser til at få dette gjort inden for de kommende tre kvartaler.”

En analytiker påpegede omkring udviklingen i serviceforretningen: ”Jeg tror, den får meget opmærksomhed fra aktiemarkedet i disse dage”. Og han antydede dermed, at serviceudviklingen mødes med skepsis af aktiemarkedet.

Fald i markedsandel

En tredje ”bekymring” hos analytikerne er udviklingen i Vestas’ samlede markedsandel. Ifølge investorpræsentationen er Vestas’ samlede markedsandel dykket fra 30 pct. i 2024 til 24 pct. sidste år.

Henrik Andersen betonede, at andelen især er forrykket, fordi der er kommet en del nye mindre aktører, der har tendens til at prisdumpe, ind på markedet:

”Vestas’ markedsandel i vores nøglemarkeder var relativt stabil i 2025, mens markedsandelsudviklingen for ”andre aktører” hovedsageligt var drevet af installationsvækst i emerging markets, overvejende såsom Indien. Når vi ser fremad, ser vi vækst i vores kernemarkeder.”

Han sagde også, at Vestas har den største orderbacklog, siden han tiltrådte som CEO i 2019. ”Så derfor er jeg bogstaveligt talt lidt afslappet omkring den markedsandel, fordi der stadig er nogle markeder derinde, som det ikke giver mening at se på – og have en dårlig dag over.”

Omkring det usikre markedsmiljø sagde Henrik Andersen: ”Når vi ser på det globale miljø for os, har vi indtil videre i 1. kvartal set inflation, råvarer og transportomkostninger være rimeligt stabile. Men selvfølgelig vil toldsatser og blokeringer over tid øge omkostningerne. Og noget af energien vil også føre til inflationspres, når vi kommer til kvartalerne foran os fra, hvor vi er i dag.”

Usikkerhed omkring Vestas’ omverden

Omkring de fastholdte årsforventninger efter et overraskende godt kvartal, sagde han: ”Vi har også en verden omkring os. Og jeg tror, verden omkring os sandsynligvis giver os noget, der stadig kan ramme forskellige dele af det guidede interval. Det er grunden til, at vi fastholder guidance. Så en overskudsgrad mellem 6  pct. til 8  pct. føles komfortabelt i de nuværende omgivelser.”

”Når det kommer til råvarer og Mellemøsten, er vi ikke immune, men på den anden side har vi opbygget en enorm modstandsdygtighed. Og jeg tror nogle gange, når man sidder og ser effekt på virksomheder, selvfølgelig ser man effekt på virksomheder, fordi ja, olie er steget til USD 120 og andre ting. Men på kort sigt, i vores forsyningskæde, er vi meget lidt ramt af det.”

Morten W. Langer

Vestas 02

2 md. adgang for

2 x 49 kr.

straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk

Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank