I en ny redegørelse om Finansiel Stabilitet skriver Nationalbanken blandt andet, at ”Den øgede udbredelse af realkreditlignende banklån skal også ses i lyset af konkurrencen på markedet for boliglån. Institutterne kan finansiere realkreditlignende banklån med både indlån og obligationsudstedelse, mens realkreditlån altid finansieres ved udstedelse af obligationer. (…) Realkreditlignende banklån adskiller sig bl.a. fra sammenlignelige realkreditlån ved, at prissætningen af lånet typisk sker på baggrund af individuelle kundeforhold inden for nogle renteintervaller fastsat af banken. Realkreditlån til husholdninger prissættes af institutterne gennem bidragssatsen, der typisk afhænger af belåningsgrad og med tillæg for fx afdragsfrihed. Det kan betyde, at realkreditlignende banklån kan være særligt attraktive for bankkunder, der har en god forhandlingsposition fx i form af et stort kundeomfang, god kreditkvalitet og/eller besiddelse af attraktive ejendomme. På den anden side kan det også betyde højere rente relativt til realkredit for kunder, som har en mindre god forhandlingsposition.”
Morten W. Langer
