Læs høringsdokumenterne her
Baggrunden for Kommissionens revision er, at de gældende fusionsretningslinjer ikke længere vurderes fuldt tidssvarende. Markederne er blevet mere komplekse, teknologiske sektorer fylder mere, og EU’s konkurrenceevne er kommet højere på den politiske dagsorden.
Den danske regering anerkender, at fusioner i nogle tilfælde kan spille en positiv rolle. Særligt i innovationsdrevne og kapitaltunge sektorer kan større virksomhedsskala være nødvendig for, at europæiske selskaber kan konkurrere globalt.
Men regeringen understreger samtidig, at denne hensyntagen til europæisk konkurrenceevne ikke må ske på bekostning af effektiv konkurrence i det indre marked. De nye retningslinjer skal derfor fortsat sikre, at fusioner, der skader forbrugere, virksomheder og innovation, kan bremses.
Ønske om klarere og mere praktiske regler
Et centralt dansk synspunkt er, at Kommissionens udkast bevæger sig i den rigtige retning ved at give mere operationel vejledning om, hvordan konkurrenceskadelige virkninger skal vurderes.
Ifølge regeringen kan klarere retningslinjer give flere fordele på én gang: hurtigere sagsbehandling, mere ensartet håndhævelse på tværs af EU og større forudsigelighed for både virksomheder og myndigheder.
Det er et vigtigt signal til erhvervslivet. Fusioner er ofte forbundet med betydelige omkostninger, usikkerhed og lange godkendelsesprocesser. Jo mere gennemsigtige kriterierne er, desto lettere bliver det for virksomheder at vurdere, om en transaktion realistisk kan gennemføres.
Samtidig advarer regeringen mod unødig kompleksitet. Hvis retningslinjerne bliver for tunge eller uklare, kan det svække effektiviteten i fusionskontrollen og øge byrderne for både virksomheder og konkurrencemyndigheder.
Effektivitetsgevinster får større vægt
Regeringen støtter også, at Kommissionen lægger op til mere konkret vejledning om effektivitetsgevinster. Det kan for eksempel være omkostningsbesparelser, bedre produkter, øget innovation, højere investeringer, bæredygtighedsgevinster og øget robusthed.
Det danske synspunkt er, at sådanne gevinster skal indgå ordentligt i vurderingen af fusioner, fordi de kan styrke både konkurrencen og EU’s samlede konkurrenceevne.
Men regeringen fastholder samtidig det grundlæggende princip, at effektivitetsgevinster kun kan tillægges vægt, hvis de mindst opvejer den skade på konkurrencen, som fusionen ellers kan medføre. Fordelene skal desuden komme de forbrugere til gode, som ellers ville blive ramt af fusionens negative virkninger.
Dermed afviser regeringen indirekte en model, hvor store fusioner kan accepteres alene med henvisning til europæisk industripolitik eller global skala. Effektivitetsargumenter skal fortsat dokumenteres og vurderes konkret.
Bekymring for “killer acquisitions”
Et særligt fokuspunkt i regeringens høringssvar er såkaldte “killer acquisitions”. Det vil sige opkøb, hvor større virksomheder køber mindre, innovative virksomheder med stort potentiale – og efterfølgende lukker dem ned eller standser deres produktudvikling.
Regeringen udtrykker klar bekymring for denne type transaktioner, fordi de kan skade innovation og produktudvikling i EU. Hvis lovende konkurrenter fjernes tidligt, kan det på længere sigt føre til færre nye produkter, svagere konkurrencepres og lavere dynamik i markedet.
Derfor støtter regeringen Kommissionens arbejde med at styrke vejledningen på dette område. Det peger på en mere fremadskuende fusionskontrol, hvor konkurrencemyndighederne ikke kun ser på nuværende markedsandele, men også på fremtidig innovation og potentielle konkurrenter.
Sikkerhed og forsyningskæder skal tænkes ind
Et andet markant dansk ønske er, at europæiske og nationale sikkerhedshensyn i højere grad tænkes ind i vurderingen af fusioner.
Regeringen peger på, at fusioner kan få betydning for kritiske forsyningskæder, teknologier og samfundsvigtige aktiviteter. Hvis nøglefunktioner eller centrale leverancer samles hos én eller få aktører, kan det skabe sårbarheder og forsyningsrisici.
Dette synspunkt passer ind i en bredere europæisk debat om strategisk autonomi, robusthed og afhængighed af få leverandører. Regeringen ønsker dog ikke at erstatte konkurrenceretlig analyse med sikkerhedspolitik. Pointen er snarere, at robusthed og sikkerhed bør indgå som relevante hensyn i den samlede vurdering, når en fusion kan påvirke kritiske områder.
Danmark søger balance mellem konkurrence og konkurrenceevne
Samlet set placerer den danske regering sig i en balanceret position. På den ene side ønsker regeringen en moderniseret fusionskontrol, som tager højde for Europas konkurrenceevne, globale markedsvilkår, innovation, robusthed og sikkerhed. På den anden side fastholder regeringen, at EU’s konkurrenceregler fortsat skal bygge på solid evidens og sund økonomisk analyse.
Det afgørende bliver derfor, om Kommissionen i de endelige retningslinjer kan skabe større klarhed uden at udvande fusionskontrollen. Regeringen ønsker mere praktisk vejledning, men ikke en kurs, hvor hensynet til store europæiske virksomheder kommer til at overskygge beskyttelsen af konkurrencen i det indre marked.
Høringsfristen for bemærkninger til Kommissionen er 26. juni 2026. Derefter ventes Kommissionen at fremlægge de endelige reviderede fusionsretningslinjer, som efter planen kan vedtages mod slutningen af 2026.
Hvis den danske regerings linje får gennemslag, bliver resultatet en fusionskontrol, der både giver virksomhederne mere forudsigelighed og fastholder et skarpt blik for konkurrence, innovation og forbrugernes interesser.
