Ifølge netop fremsat lovforslag skærpes oplysninger om fondes transaktioner: fra “nærtstående” til “interesseforbundne parter”
Den gældende § 69, stk. 3, i årsregnskabsloven ophæves, og reguleringen flyttes til en ny § 70. Fremover skal en erhvervsdrivende fond i årsregnskabet oplyse om transaktioner med interesseforbundne parter i stedet for “nærtstående parter”. Oplysningerne skal omfatte transaktionernes art og beløb, mellemværender og betingelser samt nedskrivninger på tilgodehavender.
Begrundelsen er, at Erhvervsministeriet vurderer, at den hidtidige regel ikke i tilstrækkelig grad opfanger alle relevante transaktioner, og at reglerne bør gøres mere anvendelige og forståelige. Ministeriet lægger vægt på større åbenhed om transaktioner mellem fonden og personer/virksomheder med tilknytning til fonden, både af hensyn til offentligheden og fondsmyndighedens tilsyn.
Konsekvensen er en skærpelse af gennemsigtigheden for erhvervsdrivende fonde. Kredsen af personer og virksomheder, som kan udløse oplysningspligt, udvides og præciseres i erhvervsfondsloven, og årsregnskabsloven henviser til denne definition. Lovforslaget fremhæver dog, at uvæsentlige transaktioner fortsat ikke skal oplyses, fordi det almindelige væsentlighedsprincip i årsregnskabsloven gælder.
Lempelser for erhvervsdrivende fonde: lettere at undgå koncernregnskab
Lovforslaget lemper reglerne for, hvornår en erhvervsdrivende fond kan undlade at udarbejde koncernregnskab. Konkret ophæves kravene i § 111, stk. 2, nr. 3, og § 111, stk. 3, nr. 4, om, at fonden ikke må have tilgodehavender hos eller have stillet sikkerhed for dattervirksomheden eller en af dattervirksomhederne.
Efter ændringen bliver det centrale kriterium, at fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter. Med andre ord kan en moderfond med én eller flere dattervirksomheder undlade koncernregnskab, selv om fonden har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for dattervirksomhederne.
Der foretages også en tilsvarende lempelse i § 114, stk. 2, nr. 4, så en moderfond lettere kan holdes ude af konsolideringen i et koncernregnskab.
Begrundelsen er forenkling og byrdelettelse. Lovforslaget beskriver, at ønsket om parallelitet med selskabslovgivningen i 2014 har medført unødvendige byrder for erhvervsdrivende fonde, og at reglerne derfor bør lempes.
Konsekvensen er færre administrative byrder for fonde. I lovforslagets konsekvensvurdering indgår denne ændring som en del af de samlede løbende besparelser for erhvervslivet på under 4 mio. kr. årligt.
Koncernregnskab: konsekvensændring i § 126
Som følge af ændringen fra “nærtstående parter” til “interesseforbundne parter” ændres § 126, stk. 1, nr. 10. Konsekvensen er, at erhvervsdrivende fondes årsregnskab skal indeholde oplysninger om transaktioner med interesseforbundne parter, men at koncernregnskabet ikke skal oplyse om koncernens transaktioner med interesseforbundne parter efter den nye § 70. I koncernregnskabet skal oplysninger i stedet gives efter de almindelige regler om nærtstående parter i § 98 c.
Det betyder en vis forskydning: fondens eget årsregnskab får en særlig fondsspecifik oplysningspligt, mens koncernregnskabet følger de almindelige regler.
Redegørelser om samfundsansvar og uddelingspolitik: placering præciseres
Der foreslås ændringer i § 77 a og § 77 b. Det gælder blandt andet, at henvisninger til “noterne” udgår. For § 77 b handler det om fondes redegørelse for uddelingspolitik. Lovforslaget anfører, at ændringerne skal bringe reglerne bedre i overensstemmelse med årsregnskabslovens øvrige bestemmelser om redegørelser, bl.a. §§ 99 c, 99 d, 107 b, 107 c og 107 d.
Konsekvensen er primært teknisk og præciserende: Redegørelserne skal ikke længere kunne placeres i noterne, men knyttes tydeligere til ledelsesberetningen eller offentliggørelse via henvisning til hjemmeside efter de relevante regler.
