Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Morten W. Langer
Ansvarshavende chefredaktør

Velkommen til Økonomisk Ugebrev

Vores erfarne journalister stiller hver dag skarpt på ...

Finans

Retsopgør i pensionssektoren kan hæmme konkurrencen

Carsten Vitoft

torsdag 01. oktober 2026 kl. 8:00

Mads Smith Hansen – CEO hos Sampension
Mads Smith Hansen – CEO hos Sampension

Mindst 600 ansatte i det tidligere KMD vil kompenseres af Sampension, som angiveligt var alt for langsom med at flytte de ansattes pensioner videre til Velliv tilbage i 2020. I den lange flytteperiode gik de ansatte glip af et stort positivt afkast. Seks fagforbund med HK Privat i spidsen vil nu have Sampension til at betale et tocifret millionbeløb i kompensation til de ansatte. Sagen kan få store negative konsekvenser for konkurrencen om firmapensioner, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

Selve retssagen kører i Lyngby Byret fra tirsdag morgen, og afgørelsen kan få store konsekvenser for fremtidens pensionslandskab. Det er ganske usædvanligt, at en af landets største finansielle institutioner og HK Privat nu tørner sammen i en retssag. Ikke mindst fordi både HK Privat og dets to søstre, HK Kommunal og HK Stat, er en del af fagforbundet HK Danmark, som er medejer af Sampension.

Den slags tvister plejer at blive håndteret internt eller med et forlig. Men ikke denne gang. Ifølge Ugebrevets oplysninger er der internt i HK Privat og fagbevægelsen givet nogle løfter helt op i toppen om, at sagen skal gennem retssystemet. Til gengæld er det så helt tys-tys i forhold til offentlighed om sagen.

Hverken HK Privat eller deres advokat Jacob Goldschmidt fra Sirius Advokater vil ytre et ord om sagen.

Ud over HK Privat mener bl.a. PROSA, IDA og Djøf, at Sampension har misforstået en F&P-brancheaftale om håndtering af pensioner, når der skiftes pensionsleverandør. På den måde er sagen i virkeligheden ret banal. Problemet opstår, fordi pensionskunder hænger i en slags limbo, når de skifter mellem to pensionsselskaber, mens værdien af den pension, der skal flyttes, gøres op.

Brancheaftalen beskriver maksimale tidsgrænser for det forløb, og den tidsramme synes Sampension at have misforstået. Der ligger allerede en afgørelse fra Ankenævnet for Forsikring, som Sampension har nægtet at følge.

Markedets bedste

Derfor kommer retssagen tirsdag. Mens Sampension var alt for langsom til at opgøre og flytte værdierne over til Velliv, buldrede aktiemarkedet derudad netop i den periode, hvor midler ikke var investeret.

De kunder, der blev værst ramt, mistede et afkast på godt to pct. De største tab lyder på 75.000 kr. for en kunde. De 600 kunder, der mener at have tabt på sagen, står bag det aktuelle gruppesøgsmål.

Retssagen kommer netop, som Sampension er kåret som landets bedste sted at spare op til pension. Her findes det højeste afkast og de laveste omkostninger – og det er det, som Sampension i flere år nu har forsøgt at sprede til alle andre end offentligt ansatte kontorfolk.

Det billede slår den aktuelle tvist skår i. Paragraf ni i brancheaftalen er ellers klar. En pension skal flyttes videre senest fem dage, efter værdierne er gjort op. Ellers kan markedet rykke sig så meget i mellemtiden, at værdierne bliver misvisende.

Meget tyder på, at Sampension i stedet har læst og fulgt paragraf ni, stk. tre, hvorefter pengene skal være flyttet løbende måned plus én måned fra selve anmodningen. Fagbevægelsen mener, at hvis der ikke er sket flytning inden for fem dage, skal værdierne opgøres igen ud fra aktuelle kurser.

Det er sandsynligt, at Sampension taber sagen. Og Sampension har da også rigeligt råd til kompensationen. Omvendt er det et åbent spørgsmål, om de har råd til imagetabet.

Med en dom i hånden kan de kommercielle pensionsselskaber og pensionsmæglere råbe højt om, hvor store amatører der er i landets nyudnævnte bedste pensionskasse. Modstanderne vil stjæle mediebilledet, og de vil ringe til kunderne med dette budskab.

Sampension har aldrig været velkommen i konkurrence på det kommercielle marked: De har for lave omkostninger. Det skyldes bl.a., at de ikke vil betale pensionsmæglerne, som derfor ikke er vilde med Sampension.

Men Sampension kører stadig den dag i dag samme praksis, som de gjorde med det tidligere KMD, og åbner dermed døren for flere retssager, hvor flere virksomheder med firmapensioner opdager, at deres medarbejdere er blevet snydt for afkast af Sampension. De kunder bliver næppe nemmere at fastholde, hvis denne sag tabes. Det er ligeledes svært at forestille sig, at Sampension vinder flere udbud, hvis sagen tabes.

PKA var igennem noget lignende for år tilbage, hvor de blev trukket i retten for at have brudt konkurrencereglerne ved at gå sammen med Danica i et pensionsudbud. PKA vandt sagen, men har siden trukket sig helt fra det kommercielle pensionsmarked.

Det peger i samme retning for Sampension.

Carsten Vitoft

2 md. adgang for

2 x 49 kr.

Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk

Tilbuddet gælder til 1. oktober 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank