Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Morten W. Langer
Ansvarshavende chefredaktør

Velkommen til Økonomisk Ugebrev

Vores erfarne journalister stiller hver dag skarpt på ...

Formue

Lars Seier alvorligt bekymret for AI: ‘Jeg har aldrig været så usikker på fremtiden’

Laus Sørensen

mandag 19. oktober 2026 kl. 15:03

Lars Seiers formue går frem i år, men han falder seks pladser ned af listen over Danmarks 100 rigeste. Foto: Silla Bakalus
Lars Seier. Foto: Silla Bakalus

Vi kommer ikke uden om – men kunstig intelligens kan ende med at føre menneskeheden ud i en eksistentiel krise. Sådan lyder advarslen fra milliardæren Lars Seier Christensen, der også er bekymret for, at Danmark har alt for lidt fokus på AI. Men hvordan hænger hans bekymring sammen med, at han selv er hoppet med på bølgen og har investeret i udviklingen?

“Verden befinder sig i en dybt usædvanlig situation, som vil forandre alt, og som vi ikke kan overskue konsekvenserne af,” lød det i Børsen tirsdag fra Saxo Bank-stifteren Lars Seier Christensen, der tilføjede:
“Jeg har aldrig været så usikker på fremtiden som lige nu.”
Rigmandens stærke ord kom i forbindelse med en snak om hans bekymring for den hurtige udvikling inden for kunstig intelligens (AI) og de konsekvenser, det vil få, som han kalder ‘simpelthen uhyggelig’.
Ifølge Lars Seier handler det både om, at han er bekymret for, at AI en dag kan overtage kontrollen – men også om, hvad menneskeheden skal stille op med sig selv, når der pludselig ikke er nogle job at stræbe efter.

Danmark er ikke forberedt
Og den udvikling kommer hurtigere, end vi især i Danmark er forberedt på, mener han.

I et interview med Danmarks Rigeste har vi bedt Lars Seier Christensen om at uddybe nogle af sine pointer.

Desuden beder vi ham forholde sig til, om det ikke er lidt bizart at advare om AI’s indtog, når han selv er ved at udvikle et medie – Projekt Y – som netop er baseret på AI.
Tror du virkelig, at AI kan føre til menneskehedens undergang? Det sagde man vel også om internettet engang..? 
“Det har jeg nu aldrig forestillet mig om internettet. Og det er også blot et muligt udfaldsrum her, der kan sagtens være mange andre, mere positive varianter. Den mere dystopiske risiko er egentlig primært relevant, såfremt menneskeheden på et tidspunkt kunne ses som en trussel af AI,” skriver han i interviewet, der er foregået på sms.
Kan se mennesker som en trussel
Han peger selv på flere grunde til, at AI skulle se menneskeheden som en trussel.
Den ene grund kan være, hvis AI pludseligt fandt på at forhindre mennesker i at få fat i den energi eller andre ressourcer, som den selv skal bruge.
En anden grund kan ifølge Lars Seier være, at mennesker i princippet er de eneste, der ville kunne standse eller begrænse AI eller udvikle et alternativ.
Han peger også på, at AI måske kunne se mennesker som en trussel, da man har masseødelæggelsesvåben, der kunne udslette kloden, og dermed også datacentre, som understøtter AI.
“En eller flere af de forhold kunne på et tidspunkt – af en tilstrækkeligt højt udviklet, magtfuld AI – opfattes som en uacceptabel trussel,” skriver han.
Manglende forståelse for AI 
Du siger også i Børsen, at vi har for lidt fokus på AI’s hastige udvikling i Danmark. Hvorfor tror du, at det forholder sig sådan? Og hvordan skal vi sætte mere fokus på det?
“Jeg tror, det skyldes manglende indsigt og forståelse for, hvor langt AI faktisk er kommet, og hvor mange funktioner der allerede i dag kan erstattes effektivt af AI, og den udvikling vil accelerere i de kommende år.”
“Det er måske heller ikke særligt rart i en valgkamp at tale om stigende arbejdsløshed og problemer med fremtidig finansiering af velfærdssamfundet. Men det er kritisk vigtigt at overveje, hvordan man vil håndtere en situation, hvor velbetalte jobs begynder at forsvinde. Og det er en uomtvistelig sikker udvikling, uanset om de mere dystopiske skrækscenarier opstår en dag.”
Martin Thorborg var for nylig ude at sige i Økonomisk Ugebrev, at det blandt andet er Djøf’er og andre kontorfolk, der i første omgang bliver ramt. Er det også din vurdering?
“Jeg synes Martins interview var godt og yderst relevant. Per definition er det jo jobs, hvor databehandling og intelligens spiller en stor rolle, der er mest truet. Det gælder de nævnte, men også områder som advokater, revisorer, konsulenter og alle andre, der er baseret på intelligens først og fremmest. Håndværksarbejde, restaurationer, sport og lign er nok mindre truet indtil videre, fordi udviklingen indenfor robotics er noget mindre fremskreden end AI.”

Satser selv på AI trods frygt
Du er jo selv involveret i et projekt med AI – nemlig ‘Projekt Y’. Er det ikke lidt modstridigt at være bekymret for noget, når man selv er hoppet med bølgen?
“Det kan man sige, men som jeg også siger i interviewet er problemet jo, at hvis man IKKE udnytter de muligheder, der er, så bliver man kørt bagud og til sidst helt ud af spillet. Så man har ikke rigtigt noget valg, men derfor kan man jo godt overveje muligheder og risici,” lyder det fra rigmanden, der siden han solgte sine sidste aktier i Saxo Bank i 2017 har investeret bredt i alt fra FCK til michellinrestauranter og cafeer.
Dertil kommer altså også AI-medieprojektet ‘Projekt Y’, som Lars Seier er i gang med at udvikle sammen med blandt andre den tidligere B.T- chefredaktør Michael Dyrby. Da projektet blev lanceret i sommer forlød det, at man forventede, at det ville være klart i sommeren 2026.

Ingen optimisme for fremtiden
Men selv om Lars Seier er meget optaget af AI, så har han dog ikke noget bud på en løsning, der vil gøre ham mindre bekymret for fremtiden.

“Egentligt ikke. Det ville kræve en form for omfattende internationalt troværdigt samarbejde, som ikke virker sandsynligt i det nuværende geopolitiske miljø.”
“Jeg tror, at virksomheder, der beskæftiger sig med intellektuelt arbejde er nødt til at overveje deres situation meget grundigt, og jeg har svært ved at se, at man i den type brancher kan konkurrere uden omfattende brug af AI.”
“For private er det mere et valg end tvang , men der er helt sikkert mange ting, som private kan gøre bedre og mere effektivt i deres liv ved brug af AI.”
Udfordrer man Lars Seier Christensens dommedags profeti, kan han heller ikke mønstre meget optimisme.
Historien byder ellers på mange udviklinger, der har budt på nye job, som ved industrialiseringen, da maskiner overtog en del af det manuelle arbejde, og senere da computerne kom og overtog meget af kontorarbejdet.
Tror du ikke, at folk – som det er set før – bare finder nogle andre erhverv (når AI overtager)?
Ifølge Lars Seier Christensen er problemet dog, at tidshorisonterne dengang var længere, og at folk havde mulighed for at uddanne sig ud af et job-tab. Det tror han ikke på kan ske denne gang:
“Jeg ser ikke helt samme mulighed denne gang, da det er næsten alle (intelligens baserede) brancher samtidigt, en meget kortere tidshorisont og få muligheder for at uddanne sig til noget, som en AI ikke kan gøre. Brancher hvor menneskelig kontakt er væsentlig, kan måske udvides og man kan ansætte flere, men næppe nok til at erstatte jobtabet.”

Læs artiklen på danmarksrigeste.dk.

Magasinet Danmarks 100 Rigeste er Økonomisk Ugebrevs årlige magasin om landets mest velhavende familier og personer – i år udgivet i samarbejde med Loyalty Key. Magasinet samler den mest detaljerede kortlægning af “Rigdommens Danmark”: hvem de rigeste er, hvordan de har skabt formuerne, hvordan pengene er placeret, og hvordan formuerne har udviklet sig det seneste år.

Udgivelsen rummer både selve Top 100-ranglisten, portrætter af milliardærfamilierne, analyser af årets største vindere og tabere, nye navne på listen, kommunekort over hvor milliardærerne bor og driver virksomhed, samt interviews med bl.a. Mikael Goldschmidt og Niels Fennet. Derudover sætter magasinet fokus på temaer som kvindelige milliardærer, tech-formuer, family offices, generationsskifte og velgørenhed.

Årets overordnede resultat var usædvanligt: De 100 rigeste familiers samlede formue faldt fra 1.240 mia. kr. til 1.225 mia. kr. – et fald på 15 mia. kr. Det er kun anden gang på femten år, at gruppen samlet set er blevet “fattigere”. Mest markant var udviklingen i toppen:

De ti rigeste familier tabte samlet omkring 45 mia. kr., især trukket ned af fald hos Louis-Hansen-familien bag Coloplast, LEGO-familien Kirk Kristiansen og Danfoss-familien Clausen. Omvendt gik Bestseller-familien Holch Povlsen frem med 27 mia. kr., mens familien efter Lars Larsen øgede formuen med 13 mia. kr. LEGO-familien er dog fortsat klart Danmarks rigeste med over 350 mia. kr.

Magasinet viser også nye bevægelser i det danske rigmandslandskab. Seks nye milliardærfamilier er kommet på Top 100-listen, bl.a. familien Kristiansen/Detlefsen, Hans Christian Munck, Jeanette Rohde Christensen og Jacob Jelsing fra Gubra. Tre af årets største højdespringere er tech- eller biotech-relaterede, bl.a. Pharmacosmos, Nordic Bioscience og Trackman. Samtidig konstateres det, at der nu er tolv kvinder i toppen af de 100 rigeste familier – fordelt på ni familier – hvilket afspejler både generationsskifter og flere synlige kvindelige ejere.

Formuerne er ikke eksakte opgørelser, men redaktionens bedste skøn efter research i ejerforhold og regnskaber for mere end 1.600 selskaber. Udgangspunktet er, hvad aktiverne ville være værd i fri handel. Børsnoterede aktier værdiansættes til børskurs primo oktober 2025.

Unoterede selskaber værdiansættes ud fra 2024- eller 2024/25-resultater og multipler fra sammenlignelige børsnoterede selskaber – typisk EV/Sales, EV/EBITDA eller EV/EBIT. For ejendomsselskaber bruges som hovedregel regnskabernes dagsværdier.

Privat gæld, kunst, biler og private ejendomme uden sikker værdi indgår normalt ikke, og fondes formuer medregnes ikke. Derfor er listen bedst forstået som en kvalificeret bruttoopgørelse over familieformuer – ikke som et præcist kontoudtog.

Samlet tegner magasinet et billede af et rigmands-Danmark i stilstand på overfladen, men med store forskydninger underneden: industri- og handelsformuer presses af lavere multipler, mens biotech, digital teknologi, discount, klima og fødevaretrends skaber nye milliardærer. Link til sidse års magasin

Lær aktiemarkedet at kende – før du investerer for alvor

For mange nye investorer kan aktiemarkedet virke både tillokkende og uoverskueligt. Muligheden for at få pengene til at vokse er åbenlys, men det samme er risikoen for at begå de klassiske begynderfejl: at købe for dyrt, sælge i panik, følge tilfældige aktietips eller investere uden en klar strategi.

Derfor introducerer Økonomisk Ugebrev nu en begynderpakke, der først og fremmest skal hjælpe nye og uerfarne investorer med at lære markedet at kende. Målet er ikke, at man ukritisk skal kopiere andres investeringer, men at man gradvist opbygger sin egen forståelse af aktier, risiko, afkast og markedspsykologi.

Startpakken giver adgang til ØU Formue, ØU Life Science og ØU Trader i tre måneder. Her får man konkrete aktieanalyser, porteføljer, investeringsstrategi og løbende vurderinger fra erfarne analytikere og journalister. For en ny investor kan det fungere som et pædagogisk sikkerhedsnet: Man kan følge med i, hvordan professionelle tænker, hvilke nøgletal de lægger vægt på, og hvordan de vurderer både muligheder og risici.

Et vigtigt element er også, at læringen bliver konkret. I stedet for kun at læse generelle råd om aktier får abonnenten adgang til aktuelle analyser og handelsbeskeder om køb og salg via SMS og mail. Det gør det lettere at forstå sammenhængen mellem analyse, beslutning og handling. Samtidig kan PDF-aktieskolebogen “Tjen en million på aktier” bruges som grundbog for den, der ønsker at få begreberne på plads fra begyndelsen.

Økonomisk Ugebrevs Forsigtige Portefølje viser, at en disciplineret og forsigtig investeringsstrategi kan skabe solide resultater. Sidste år gav porteføljen et afkast på 18 procent, og i år har den givet et afkast på ca. syv procentpoint bedre end Copenhagen Benchmark-indekset. Historiske afkast er naturligvis ingen garanti for fremtiden, men tallene illustrerer værdien af metode, tålmodighed og risikostyring.

Begynderpakken koster 299 kroner for de første tre måneder og slutter automatisk efter perioden. Den henvender sig til nye abonnenter, der ønsker en tryg og lærerig indgang til aktiemarkedet – med mulighed for at blive klogere, før de for alvor står på egne ben som investorer.

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank