Fagforbund kræver skjulte pensionsomkostninger frem i lyset

Flere af Danmarks største faglige organisationer opfordrer nu myndighederne til hurtigst muligt at få undersøgt, hvor udbredt og omfattende snyd med handelskurser på danskernes pensionsopsparing har været de senere år. I UK har snyderiet udløst et lovindgreb.

Hele fire af Danmarks store fagforbund lægger nu et stærkt pres på Finanstilsynet for at få en kulegravning af mistanken om skjult snyd med handelskurser på danskernes pensionsopsparing. Den hemmelige kursskæring betyder, at pensionsselskaber kan tjener penge i det skjulte, som hverken fremgår af pensionsselskabernes regnskaber eller kundernes omkostninger.

”Ingen omkostninger som bæres af kunderne, skal kunne skjules af pensionsselskaberne. Vores medlemmer har et helt berettiget krav på at se, hvad de rent faktisk betaler”, siger sektorformand Simon Tøgern formand fra HK Privat med 110.000 medlemmer.

Økonomisk Ugebrev har sat fokus på problemstillingen, efter at myndighederne i UK har lovgivet om kurssnyd, efter at undersøgelser har påvist, der har været et kæmpe problem, som betyder udhuling af englændernes pensionsopsparing. Et eksempel er, at et pensionsselskab har købt aktier til kurs 100 den ene dag, og solgt dem videre til kundernes konti til kurs 101 næste dag. I eksemplet er den skjulte gevinst til pensionsselskabet på én procent. ”Vi ønsker selvfølgelig ikke, at misbrug af kursskæring sker noget sted, da vores medlemmer kan have deres pensionsopsparinger i mange forskellige selskaber. Vi går ind for fuld åbenhed om forvaltningen af vores medlemmers penge. Og så går vi i øvrigt ud fra, at medlemmernes penge forvaltes bedst muligt. Det omfatter også, at omkostningerne holdes nede på et minimum. Derfor støtter vi åbenhed og ens regler,” siger Lone Engberg Thomsen, forbundsformand i Teknisk Landsforbund, fagforening for 30.000 medlemmer inden for teknik, design og byggeri.

ENGELSK MODEL

Forbundsformand i FOA Dennis Kristensen understreger, at ”deres” pensionskasse PenSam ikke har mulighed for den form for snyd med handelspriser – som interne fondsmæglerselskaber, der leverer værdipapirhandel for et pensionsselskab i samme koncern, har mulighed for. Han støtter, at modellen bredes ud til hele branchen.

”Vi støtter absolut op om fuld transparens i pensionsbranchen. Omkostningerne skal være gennemskuelige for danske pensionskunder, så de ved, hvad de betaler for, og så man kan se, hvordan deres penge bliver brugt. Derfor støtter jeg op om at indføre lignende regler som i England. Den danske pensionsbranche har haft stort fokus på åbenhed i forhold til omkostninger. Men i forhold til lige netop kursskæring, er det et område, hvor der godt kan strammes op. Derfor er det oplagt at kigge nærmere på lignende regler i Danmark,” siger Dennis Kristensen.

I England gælder den nye lov fra 3. januar 2018, hvorefter omkostninger til kursskæring skal oplyses til kunderne. Sådan en form for åbenhed vinder også gehør i LO.

”LO mener, at der skal være fuld gennemsigtighed omkring alle omkostninger. Når det er sagt, så tror jeg dog ikke, der er problemer med skjulte omkostninger i forhold til kursskæring i de overenskomstbaserede ordninger, hvor der ikke skal skabes overskud til ejerne. Hvis billedet om fuld gennemsigtighed ikke er det samme i de kommercielle ordninger, som jo også har et – ja – kommercielt sigte, er det et problem, der bør gøres noget ved. Men i første omgang er det en god ide, at få belyst problemet, og dets eventuelle omfang,” siger stedfortrædende formand Arne Grevsen i LO, der mener Finanstilsynet må på banen.

EN FODSLÆBENDE MINISTER OG BRANCHE

Det er langt fra første gang, at pensionsbranchen kritiseres for manglende åbenhed om omkostninger. Helt tilbage i 2005 var det tidligere erhvervsminister Bendt Bendtsen, der på brancheforeningen F&P’s årsmøde krævede mere åbenhed fra branchen. Men der skulle gå seks år før branchen selv løste problemet. I den lange ventetid ønskede flere politiske partier lovgivning. Sjovt nok var det nuværende erhvervsminister Brian Mikkelsen, der i en tidligere ministerperiode holdt hånden over branchen, da han insisterede på frivillige regler. De kom så medio 2011. Økonomisk Ugebrev har spurgt Brian Mikkelsen hvad han agter at foretage sig denne gang.

Carsten Vitoft