Siden sidste sommer har Erhvervsstyrelsen givet såkaldte whistleblowers mulighed for at anmelde mistanke om snyderi blandt revisorer, børsnoterede selskabers revisionsudvalg og topledelser på en elektronisk blanket. Ifølge Erhvervsstyrelsen har man allerede modtaget et antal anmeldelser.
Siden 17. juni 2016 har revisorer og andre, der har informationer om mulig
overtrædelse af revisorlovgivningen haft mulighed for at henvende sig til Erhvervsstyrelsen via en særlig og anonym tjeneste, hvis de har viden om potentielle overtrædelser af revisorlovgivningen og i grovere tilfælde straffelovgivningen.
Whistleblower ordningen giver mulighed for anonymt at indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af revisorlovgivningen begået af en fysisk person eller et selskab, herunder en revisor eller et medlem af det øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg i børsnoteret virksomhed, såfremt disse har handlet i strid med revisorlovgivningen.
Tilsyneladende har der været behov for en sådan ordning, som er indført efter krav fra EU, hos både Erhvervsstyrelsen som myndighed og hos de enkelte større revisionsfirmaer. Fra Erhvervsstyrelsen oplyser tilsynschef for revision, Martin Samuelsen, til Økonomisk Ugebrev, at de første erfaringer med styrelsens whistleblower ordning har været positive: ”Siden ordningens start har vi kunnet modtage anonyme anmeldelser på en formular via Erhvervsstyrelsens hjemmeside, og vi kan konstaterer, at ordningen bliver anvendt og fungerer effektivt.”
Martin Samuelsen kan ikke oplyse konkret om, hvor mange sager styrelsen indtil videre har fået ind via det nye anmeldelsessystem, og han kan heller ikke oplyse om karakteren og grovheden af de hidtidige anmeldelser. ”Når vi får en anmeldelse ind, vurderer vi den efter vores sædvanlige undersøgelsesprocedure for at afklare om der kan være tale om en overtrædelse af revisorloven. På baggrund heraf vurderer vi, om der skal iværksættes en konkret undersøgelsessag. I særligt principielle sager kan vi vælge at offentliggøre, at vi igangsætter en sådan undersøgelsessag.”
Overtrædelser af revisorlovgivningen omfatter revisor, revisionsudvalgets og topledelsen pligter til at overholde myndighedsregulering, ikke kun omkring regnskabsaflæggelse men al anden lovgivning, herunder skattelovgivning. Erhvervsstyrelsens whistleblower ordning åbner derfor ikke kun for rapportering til Erhvervsstyrelsen om mindre forglemmelser og fejl i relation til regnskabsaflæggelse, men også egentlig snyd og humbug.
Meget tyder således på, at de sager, som vil blive indrapporteret, ikke kun handler om den type sager, som myndighederne regnskabskontol afslører, men langt grovere sager,
herunder svig, mandatsvig og skattesnyd, som giver anledning til en fejlbehæftet regnskabsaflæggelse – og dermed måske en blank revisionspåtegning på et årsregnskab, hvor der er fusket.
Hvis revisor ”ser igennem fingre med” økonomisk kriminalitet, eller eks. regnskabsmanipulation, i en erklæringsopgave, og herved ikke overholder sine rapporteringspligter mv. (herunder i påtegningen), vil det være et
brud på revisorlovens bestemmelser, og i strid med revisors rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant. Revisor skal tage forbehold hvis der er væsentlige fejl eller
mangler i årsregnskabet – hvilket også omfatter sådanne fejl og mangler opstået som følge af økonomisk kriminalitet, regnskabsmanipulation mv. Revisorloven paragraf 22 handler om revisors rapportering om økonomiske forbrydelser, paragraf 19 om
påtegningen, paragraf 16 om god revisorskik, og erklæringsbekendtgørelsen § 6 stk. 1 (forbehold) og § 7 stk. 2 om rapporteringspligter opstået som følge af ledelsesansvar,
blandt andetovertrædelse af straffelovens paragraf 28 og skattelovgivningen.
Ifølge den nye revisorlov er der også indført et krav om, at revisionsvirksomheder – som et led i deres kvalitetsstyringssystem – skal have en ordning, hvor deres ansatte
anonymt kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af revisorlovgivningen. Revisionsvirksomhedernes egne whistleblower ordninger
har været gældende fra 1. januar 2017.
Økonomisk Ugebrevs stikprøve viser, at flere revisionsvirksomheder ikke giver mulighed for anonyme anmeldelse, men at det typisk kan ske ved henvendelse til managing partner eller anden ledende person i revisionsfirmaet. I Erhvervsstyrelsens elektroniske anmeldelsesskema behøver anmelder ikke at oplyse navn, men kan indrapportere
sin mistanke anonymt.
Morten W. Langer
