Eksperter: Kurssnyd med pensioner ikke ulovlig

Pensionsselskaberne kan have ”snydt” danske pensionister for store millionbeløb de seneste mange år ved hjælp af kurssnyd, som omtalt i de seneste udgaver af Økonomisk Ugebrev. Det står nu klart, hvorfor Finanstilsynet ikke har været klar til at rykke ud for at stoppe praksis, og hvorfor erhvervsministeren i stedet er sendt på banen.

I dag er det fuldt ud lovligt at foretage kurssnyd i form af kursskæring i pensionsbranchen. Et eksempel, Økonomisk Ugebrev tidligere har omtalt, er når et pensionsselskab den ene dag køber aktier til kurs 100 og næste dag sælger dem videre til pensionskunden til kurs 101 – altså med en fortjeneste. Fremgangsmåden medfører, at kundernes pensioner bliver mindre end ellers, mens pensionsselskabets overskud stiger.

Umiddelbart virker fremgangsmåden fordækt, fordi den foregår i det skjulte. Men så længe transaktionen gemmes af vejen, kan hverken kunderne eller myndighederne opdage det, og derfor kendes problemets omfang heller ikke. Reglerne er hullede, fordi omkostningerne til kurssnyd ikke indgår i det officielle omkostningsnøgletal, ÅOP.

”Finanstilsynet kan ikke pålægge pensionsbranchen at inkludere kursskæring i de officielle omkostningstal, fordi der ikke er lovgivning på området. Beregning og offentliggørelse af omkostningerne i pensionssektoren er alene baseret på en branchehenstilling. Myndighederne har derfor ikke hjemmel til at gribe ind. Så de er reelt magtesløse i forhold til kursskæring. Ministeren er i den situation, at han kan sørge for, at der kommer en lov fremadrettet. Men han kan ikke gøre meget bagudrettet,” siger aktuar Søren Andersen fra FPension til Økonomisk Ugebrev.

Søren Andersen anbefaler, at regeringen og erhvervsministeren nu indfører samme lovgivning, som bliver indført ved årsskiftet i England. Han mener, at det er vigtigt at få alle omkostninger frem i lyset, så kunderne kender dem.

En af landets førende professorer i børsforhold, Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet er helt enig. ”Det er jo en logisk brist i systemet, at ÅOP siger noget om omkostninger, men at selskaberne alligevel selv kan vælge, hvad der indgår i ÅOP. Med den model kan kunderne ikke sammenligne pensionsafkast. Myndighederne kan lovgive og anvende den engelske model. Den får det hele med, hvis det laves ordentligt. Eller man kunne gå til on- dets rod og tvinge selskaberne til at opføre sig ordentligt over for kunderne, ” siger Carsten Tanggaard.

”Det kan jo ikke være rigtigt, at man bare kan fabrikere omkostninger og bagefter gøre dem usynlige. Helt mærkeligt bliver det, når man tænker på hvor mange ressourcer, der ellers bruges på MiFID, der har til hensigt at gøre værdipapirhandel transparent og billig. Hvis ikke lovgivningen kan få lavet det om, vil jeg opfordre arbejdsmarkedets parter til at tage fat,” siger han.

TRE SCENARIER

På mange måder er det en gråzone, ministeren nu bevæger sig ud i. Han har over for Økonomisk Ugebrev tidligere oplyst, at han nu skal have en dialog med brancheorganisationen Forsikring & Pension om problemstillingen. Branchens standpunkt er, at kursskæring allerede indgår i nettoafkastet i stedet for omkostningerne. Men den model bør ministeren afvise, hvis det står til Carsten Tanggaard.

”Så er argumentet jo, at afholder man høje omkostninger, vil det også kunne ses i afkastet, og at konkurrencen dermed løser problemet i og med de dyre og dårlige selskaber vælges fra. Det holder bare ikke. Dertil svinger afkastene alt for meget år for år, og det vil ikke være til at se, hvilke selskaber, der i virkeligheden er de bedste,” siger han.

Der ses flere mulige løsninger: Dels, at ministeren griber ind med lovstramninger. Og dels at give branchen mulighed for selv at omskrive deres egne frivillige regler endnu en gang.

”Jeg tror aldrig, man vil kunne forhindre, at selskaberne tjener penge på kursskæring, men vi kan få omkostningerne frem i lyset. Om det er lov eller ej har jeg ikke noget forhold til – men lov er lettere at kontrollere, så der er en offentlig myndighed, der har det som opgave. Det har også den fordel, at så vil revisionen rigtigt skulle revidere selskabernes årlige ÅOP redegørelser, hvilket de strengt taget ikke gør i dag. I dag underskriver de blot en erklæ-ring, der viser at redegørelserne svarer til, hvad kunderne har fået oplyst. De afstemmer blot tallene, og det er ikke en egentlig revision. Blev det lov så ville ÅOP redegørelserne skulle indgå i årsrapporterne, og dermed også revideres grundigere,” siger Søren Andersen fra FPension.

Læs resten af artiklen her.