Nykredit: Pensionskassemodel krav fra Finanstilsynet

Mens stort set alle økonomer og finansielle eksperter fastslår, at Nykredit har masser af tid til at skaffe en ekstra kapitalbuffer, maler ledelsen et helt andet billede for repræsentantskabet for Forenet Kredit, altså ejerne. Her er argumentet igen og igen, at krav fra Finanstilsynet gør det nødvendigt at skaffe kapital nu. Tilsynets krav er baseret på rent gætteri om kommende Basel-krav.

Når repræsentantskabet for Forenet Kredit torsdag tager stilling til forslaget om at sælge aktier i Nykredit til en sammenslutning af pensionskasser, er det alene baseret på Forenet Kredits ledelses udsagn om, at Finanstilsynet stiller det som krav. Det står i stærk kontrast til meldinger fra langt hovedparten af økonomer og finansielle eksperter i dansk realkredit. De kan ikke få øje på nogen som helst akut kapitalmangel for Nykredits vedkommende. Dermed burde der være god tid til at overveje forskellige muligheder.

MANGE HENVISNINGER TIL TILSYNET

Men det er altså et helt andet billede, Forenet Kredit tegner. Hele 80 gange bliver Finanstilsynet nævnt i de 63 sider dokumenter, repræsentantskabsmedlemmerne har modtaget forud for det kommende repræsentantskabsmøde, og som Økonomisk Ugebrev har gennemgået. Således bliver der i materialet henvist til, at Finanstilsynet i løbet af august/september 2017 har peget på behov for enten en forøgelse af Nykredits nuværende kapitalmålsætning på 17,5 procent i egentlig kernekapital eller en forøget kapitaladgang.

”Finanstilsynet har i den forbindelse fastlagt et mindste kapitalmål for et børsnoteret Nykredit på 14,5 procent før Basel IV. For at sikre en passende afstand til tilsynets krav, ville Nykredit i den situation arbejde med et kapitalbehov på 15-16 procent,” skriver Forenet Kredit i materialet.

[irp posts=”476678″ name=”Nykredit får kapitalbuffer svarende til to års overskud”]

Kravet på 14,5 procent dokumenteres ved at optrykke plancher, Finanstilsynet har fremlagt for Nykredit den 14. september. Dette er endda uden indregning af en kontracyklisk buffer, der kan aktiveres med 2,5 procent. Og det er vel at mærke for en situation, hvor Nykredit er børsnoteret. Således har Finanstilsynet anslået, at den manglende børsnotering medfører et ekstra krav oveni på 3,5 procent, som aktuelt svarer til 11,7 mia. kr.

Det meste af dette krav – 3,0 procent eller 10 mia. kr. – forsvinder med pensionskassemodellen. Hvor meget af dette krav, der ville være forsvundet med aktionærforeningsmodellen, er der ikke fremlagt tal for. Men umiddelbart betyder tilførsel af 7,5 mia. kr. og en ikke-bindende hensigtserklæring om at komme med yderligere 7,5 mia. kr., hvis der er behov for det, altså at Finanstilsynet her og nu reducerer kapitalkravet med 10 mia. kr.

[irp posts=”474660″ name=”Kan PFA Pension tvinge Nykredit på børsen? Næppe”]

Hele forløbet med de nye meldinger fra Finanstilsynet, virker meget mystisk, vurderer eksperter. Således introducerer Forenet Kredit et helt nyt krav fra Finanstilsynet, nemlig et særligt ”stress kapitalkrav” på 4 procent af risikoeksponeringen.

Økonomisk Ugebrev har stillet en række spørgsmål til Finanstilsynet, som dog ikke vil svare på spørgsmål om konkrete virksomheder. Men mere generelt forespurgt viser det sig at være væsentligt mere nuanceret. Finanstilsynet kan således ikke direkte bekræfte, at der er indført det konkrete krav.

KENDSKAB TIL KOMMENDE BASEL-KRAV

Men mystikken stopper ikke med det. Det fremgår ganske overraskende af materialet, at Forenet Kredit – og Finanstilsynet – åbenbart ret konkret kan beregne effekten af eventuelle kommende Basel-krav. Således skriver Forenet Kredit: ”Det er Finanstilsynets og Nykredits vurdering på det foreliggende grundlag, at Nykredits risikoeksponeringer vil stige med ca. 100 mia. kr. som følge af Basel IV mv.” Det rejser spørgsmålet, om Nykredit og Finanstilsynet har ikke-offentliggjort viden om kommende Basel-krav. Økonomisk Ugebrev har derfor stillet følgende spørgsmål til Finanstilsynet:

”Har Finanstilsynet inden for de seneste måneder fået ny viden om kommende Basel-krav der gør, at man allerede nu er i stand til konkret at vurdere effekten på risikoeksponeringen for større danske sifi-institutter?”

Til det svarer vicedirektør Kristian Vie Madsen, at der er offentliggjort en vurdering, et ekspertudvalg (hvor han selv er formand, red) har foretaget i august. Men dette arbejde bygger på omkring halvandet år gamle høringsudmeldinger fra Basel. Siden da har der været en række signaler i begge retninger. Der er således ikke ny viden, men gætterier.

Læst resten af artiklen, og udførlige svar fra Finanstilsynet, her.

Ejlif Thomasen