Gyldendals aktiekurs har meget stabilt svinget omkring 400 hele året, men siden sommerferien har den ligget i underkanten af intervallet 380-420. Hvis det var et udtryk for investorernes skeptiske forventninger til 2. halvår af 2014 blev dette gjort til skamme med offentliggørelsen af 3. kvartalsregnskabet i den forløbne uge.
Gyldendals omsætning på 574 mio. kr. i årets første ni måneder var ganske vist næsten identisk med omsætningen i samme periode i fjor (575 mio. kr.), men resultatet før skat på 40 mio. kr. var væsentligt bedre end de 24 mio. kr. i 2013.







