Tema: Top 30 Revisionsfirmaer: Mens Deloitte og PwC nedtoner eventuelle konsekvenser af den nye revisorlov, herunder tvungen revisorrotation og en overgrænse for ”anden rådgivning”, tager EY bladet fra munden.
EY skriver meget åbent om de kommende års opgør om fremtidens marked for revision og den tilhørende rådgivning. Under overskriften ”Nye EU-regler kræver omstilling” hedder det, at ”Nye EU-regler om rotation betyder, at alle større virksomheder over de kommende år skal vælge ny revisor, også selvom de er godt tilfredse med nuværende revisor.
En del kunder begynder at overveje, hvornår de vil være tvunget til at skifte revisorfirma. Kunderne vil se på omfanget og kvaliteten af rådgivningsservices for at vurdere, hvilke til- og fravalg der senere skal træffes, og vi vil gradvist nærme os en skarpere opdeling mellem revision og rådgivning (…) Der er mange markedsandele, der af nødvendighed vil og skal flytte rundt over de kommende år.”
Ligesom nye KPMG, BDO og Beierholm også ser billedet, forventer EY altså, at der skal hentes markedsandele de kommende år. Og meget tyder altså på, at det, vi har set de seneste år, er stilhed før stormen. Både Deloitte og PwC nedtoner dette billede, antageligt fordi de står direkte i skudlinjen for at skulle foretage nogle meget vanskelige valg, og hvor slutresultatet meget vel kan blive tab af markedsandele.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 35/2016.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.