Det er ikke bare Novozymes, der undrer sig over, at statens grønne investeringsfond afviste Maabjerg Energy Centers (MEC) låneansøgning i Danmarks Grønne Investeringsfond. I rækken af kritikere stiller sig også direktør i BioRefining Alliance Anne Grethe Holmsgård, administrerede direktør Jørgen Udby fra Vestforsyning A/S samt mangeårig energiforsker ved Aalborg Universitet professor Frede Hvelplund. Det skriver Erhvervsmediet Erhvervsfilosofi.dk.
Frede Hvelplund hæfter sig især ved fondens fokus på tilbagebetalingsevne og et projekts evne til at kunne give en forrentning, der modsvarer risikoen. En samfundsøkonomisk konsekvensvurdering ville naturligvis inddrage makroøkonomiske variabler som det vigtigste eller i visse tilfælde analyser baseret på nutidsværdi af fremtidige gevinster og omkostninger.
I analyser af langsigtede løsninger er det bedre at vurdere konkrete risici med henblik på baggrundsvurderinger. Hvelplund finder det i den forbindelse overraskende, at man anvender en tidshorisont på 8 år. Tidshorisonter på 20 til 30 år ville være mere passende i en vurdering af nye teknologiske løsninger og de langsigtede potentialer, der er med hensyn til økonomisk bæredygtighed.
Hvelplund bemærker, at det ikke er hensigtsmæssigt at indarbejde risikopræmier via en høj diskonteringsrente eller et for højt rentabilitetskrav. På den måde udelukker man analyse af langsigtede løsninger, fordi fremtidige indtægter og udgifter tillægges lavere værdier, desto højere rentabilitetskrav man stiller.
”Det er utrolig bittert, at projektet nu opgives,” udtaler direktør i BioRefining Alliance Anne Grethe Holmsgård. ”Det er virkelig problematisk med en grøn fond, der lægger så stor vægt på, at projektet skal kunne levere en forrentning, der modsvarer risikoen.”
