Der er noget forskellige holdninger til udviklingen i de lange tiårige statsrenter det kommende år. Mens Danske Bank kun forventer en meget beskeden stigning på 15 basispoint, så tror Handelsbanken på en stigning på 80 basispoint. Seniorøkonom Rasmus Gudum-Sessingö fra Handelsbanken peger på flere årsager til, at han trods alt forventer en noget større rentestigning end Danske Bank: ”Dels tror jeg markedets forventninger til ECB er skruet for højt op, og det har dermed drevet renten for langt nedad. Der er en tro på meget store opkøb, og det er allerede indregnet fuldt ud i den rente vi har,” siger han.
Samtidig har vi gennem en periode haft en situation, hvor det har været Europa, der har svinget taktstokken, og hvor det dermed er USA der har rettet ind efter det europæiske forløb. ”Det har vi før set under kriseforløb, og det var f.eks. også gældende tilbage i 2010, hvor det var gældskrise der styrede,” siger han. Men når Fed kommer til at hæve den korte rente, så forventer Rasmus Gudum-Sessingö, at det igen i højere grad vil blive fundamentaler, der kommer til at styre renteudviklingen, og at USA tager taktstokken. Dermed forventer han, at stigende amerikanske renter navnlig til foråret vil trække de europæiske med opad. Men dog kun i delvist omfang, så der også bliver plads til et større rentespænd mellem USA og Europa. På et års sigt forventer han at de tiårige amerikanske renter vil stige 120 basispoint, mens de tyske følger med i to tredjedeles omfang, og altså derfor stiger 80 basispoint.
Teknisk analyse på statsrenter
Tilbage i sommeren 2012 ramte renten 0,971 procent to gange, og det har hidtil været bundrekorden. Men den rekord blev slået i torsdags, hvor renten faldt til 0,965 procent. Dermed fortsætter renten mønsteret gennem det seneste halvandet år med dybe fald afløst af mindre stigninger. På den baggrund må det forventes, at renten snart stiger igen, men med historien i baghovedet kan en sådan stigning ikke udlægges som andet end en midlertidig pause inden næste fald.
