Den nye tilsynsdiamant for realkreditinstitutterne er bedre end ingenting. Men den tager ikke i tilstrækkelig grad højde for investorerne – dem, som skal købe de udstedte obligationer. Sådan lød budskabet fra Finansforeningens obligationsudvalg under et foretræde for Folketingets Erhvervsudvalg i sidste uge: ”For det andet prioriterer diamanten ikke mellem de forskellige pejlemærker. Den entydigt største risiko er ”refinansiering”. Og her duer det ikke at læne sig tilbage og referere til de danske erfaringer fra finanskrisen. Danmark var bare ”heldig” med, at andre så værre ud på det tidspunkt. Det kan man ikke tage for givet næste gang. Refinansiering af nominelt meget store beløb – desuagtet at det er fordelt over forskellige datoer og tilmed også kvartaler – åbner en farlig flanke. Den dag køberne ”strejker” vil tvivlen med det samme opstå og det vil blive en sneboldeffekt. Eksisterende investorer sælger ud. Og der er meget stor chance for, at næste dags eller næste kvartals obligationssalg vil blive modtaget med endnu større skepsis. Jo mindre auktioner, desto mindre risiko. Som investor – en holdning, der deles af S&P – er ”refinansiering” et pejlemærke, man under ingen omstændigheder ønsker, at der gås på kompromis. Tværtimod må der gerne strammes endnu mere op. (…) For det tredje går diamanten måske lidt forkert i byen omkring pejlemærket for renterisiko. Der har over tid forankret sig den opfattelse, at ”variabelt er farligt/spekulativt”. Man kunne også argumentere for det modsatte. Det som – systemisk – giver konkurser og tvangsauktioner er ikke, om LTV er over eller under 100%. Men i stedet hvorvidt man rent faktisk kan betale sine lån og afdrag,” hedder det i talepapiret.
