Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning

Ugens bedste om DONG. En af ugens bedste artikler i danske medier blev bragt på Finans.dk , der ser alvorlige udfordringer for DONG Energys fremtidige indtjeningsevne. Artiklen påpeger, at konkurrencen om at få ret til at bygge og drive nye vindmølleparker er ved at blive så hård, at det i uventet grad driver priserne op. Dermed stiller artiklen et interessant spørgsmålstegn ved nogle af de afgørende forudsætninger for børsnoteringen og værdisætningen af DONG. På en fint perspektiverende måde gør artiklen det, som de bedste erhvervsartikler kan gøre: Den stiller spørgsmålstegn ved vedtagne sandheder i markedet og i offentligheden.

T. Hansen i fokus. Også en relativt lille dansk virksomhed kan få opmærksomhed. Det fik T. Hansenfredag morgen. Historien om, at T. Hanse køber en konkurrerende svensk-ejet værkstedskæde, var en tid lang i toppen af hjemmesiderne hos både Ber – lingske Business og Finans.dk . Det kan overraske, men det nemme, nære og let forståelige er måske tillokkende for læserne, og især for redaktionerne, i en tid, der skriger på dækning af konsekvenserne af globale begivenheder.

Tæt på hverdagen. At beretninger om det nære kan være interessante, beviser Børsen endnu en gang med en lille reportage om vækstvirksomheden Naked, der sælger sneakers. Små virksomheder leverer mere realistiske og troværdige meldinger om hverdagens besvær og arbejdsliv på godt og ondt, end man i dag kan få ud af de store virksomheder, hvor store kommunikationsafdelinger og talrige rådgivere sikrer, at der kun kommer trimmet og styret stof ud. Men okay, det afspejler også de forhold, som store virksomheder må leve under, hvis de vil respektere fondsbørsregler og hensynet til, at egne ansatte gerne skal informeres ordentligt, før nyhederne kommer i medierne.

Nu er det tid til – at vente og se. Danske mediers dækning af den amerikanske præsidentvalgkamp har generelt være ringe; det kan vi vel godt blive enige om. De færreste er nået længere til at svælge i Trumpsidiosynkrasier og dårlige manerer. Få er gået i dybden med, hvad der sker og kan ske. Så meget større var chokket og forvirringen, da manden vandt, og alle pludselig var nødt til at forholde sig til faktiske konsekvenser. F.eks. kunne man torsdag i Børsen (uden at vi specielt skal kritisere deres dækning af valgkampen) på side 6-7 læse om en kommende recession – og på side 18 om, at det amerikanske aktiemarked vil stige! Ind imellem fik DI’s og Dansk Erhvervs lobbyister lov til endnu en gang til at aflevere det i denne sammenhæng malplacerede budskab, at 2025-forhandlingerne må i gang igen.

Mere overblik på denne forvirrede torsdag havde opinionsredaktør Claus Skovhus i en klumme i Berlingske Business. Vi må se, hvad der står tilbage, når røgen har lagt sig, var hans budskab. Det lyder måske ikke af meget, men han har ret: En del af Trumps udmeldinger i valgkampen er enten praktisk eller politisk umulige at føre ud i livet, og andre vil han næppe selv ønske at stå fadder til, når det kommer til stykket. Det gælder f.eks. en opsigelse af handelsaftaler, hvis de medfører amerikanske jobtab. Hvilket de vil gøre.

Så vi må foreløbig vente og se, og imens vi gør det, kan virksomhedernes strateger glæde sig over, at Trump ikke nødvendigvis vil være en dårlig præsident for dem. Mange har f.eks. frygtet, at amerikanerne vil slå ind på en isolationistisk kurs, men det er ikke givet, det er sådan, man skal tolke Trump. Hans ønske om i første række at varetage amerikanske interesser kan også ses som en tilpasning til en realitet, som i virkeligheden har været her længe: Den tid er forbi, hvor den vestlige verden besad en styrke til at sætte hårdt mod hårdt over alt på kloden, hvor ting foregår på en anden måde, end vi kunne ønske os. Dertil er de tidligere udviklingslande blevet for stærke, og de bliver kun stærkere år for år. Politik og diplomati bliver anderledes, end det har været under den kolde krig og i årtierne efter. Det er en udfordring, men det er også en god ting for verden, og det er for både lande og virksomheder en situation med muligheder.

Populismens rod. Mens fokus stadig var på Trump fredag, fandt Børsen også plads til en historie om, at biotekselskabet Symphogen som følge af en stramning af skattelovgivningen får et stort skattesmæk, selv om selskabet endnu har store, akkumulerede underskud. Ros til Børsen for på denne måde at opfylde mediernes ædle målsætning om at være i haserne på magten. Det er grundlæggende magtbrynde, der skaber populismen, så historien var på alle måder velanbragt.

læs hele udgivelsen her

MOS/MWL