Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning

Novo Nordisk og priserne i USA: At der i USA findes mennesker, som ser meget skeptisk på Novo Nordisks prisfastsættelse i landet har egentlig været kendt siden foråret 2015, da Bloomberg tog emnet op. Novo Nordisk er så i denne uge blevet angrebet af den amerikanske politiker Bernie Sanders, og nu er historien slået stærkt igennem i danske medier . To karakteristiske fænomener er på spil her: For det første er danske medier ofte temmelig tøvende med at tage kritiske historier op om danske virksomheder fra udenlandsk presse, hvis disse historier står stærkt i modsætning til den generelle opfattelse af virksomhederne i den danske offentlighed. Så må historierne jo nok være forkerte, især hvis virksomhederne selv afviser dem. For det andet slår alle de historier, der således har ligget latent i ”nyhedsmarkedet” igennem med fuld kraft i de danske medier i det øjeblik. Stemningen omkring virksomheden vender fra det ovenud positive til det mere kritiske, således som det er sket for Novo Nordisk i de seneste måneder. Ledelser og aktionærer, der vil være forudseende, kan således gøre klogt i at følge udenlandske mediers dækning af deres virksomheder.

Historisk krise? Alting er jo relativt. Man kan således spørge, om Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk virkelig er i en ”historisk krise,” sådan som BT mener , og ”kæmper med røde tal,” fordi resultaterne for tredje kvartal 2016 har skuffet gevaldigt og Novo Nordisk har skruet ned for prognosen. Men overskriften afspejler igen problemet ved at være en national ikon-virksomhed: Medierne medvirker til at skabe myter om succes (ofte med virksomhedernes ivrige bistand), men lever også af at rive myterne ned igen.

Fuldfed reklame: Børsen udmærker sig ikke ligefrem redaktionelt med en skamrosning af et hotel i Berlin. Den hæmningsløse reklame-artikel er intet sted mærket ”annonce,” men er bedømt fra de oplysninger avisen giver, skrevet af en journalist, der har fået sin rejse til Berlin betalt af hotellet. Rejser betalt af udenforstående kan muligvis give mening, hvis de benyttes til at bedrive almindelig kritisk journalistik. Men her udarter det til, at man uden videre kan købe sig til positiv redaktionel omtale af et produkt. Børsen burde gøre det mere klart for læserne.

Rådvildhed: Skal man nævne to succeser i Danmark på denne side af årtusindeskiftet, må det – uden sammenligning mellem de to i øvrigt – være Novo Nordisk og Dansk Folkeparti. Begge har med stor dygtighed udnyttet deres potentiale og skabt vækst og resultater for sig selv. Lige for tiden er begge i dybe problemer, og man kan fascineres over, at de også reagerer på samme måde: Med en rådvildhed, der står i kontrast til den normale selvtillid. Rådvildheden fremgår af mærkelige, meningsløse udtalelser. Som når Kristian Thulesen Dahl onsdag sagde til DR , at det var et angreb på folketingsformand Pia Kjærsgaards ytringsfrihed, når andre partier kritiserer hende for at have kaldt EU ”en rotterede”. Eller som når Novo Nordisk besvarede Bernie Sanders kritik af stigende insulinpriser med at rabatterne også steget og man også sørger for at sælge billig insulin. Ingen af delene ændrer på, at de generelle priser er steget. I dialogen med aktionærerne har det været nemt at sælge det budskab, at prisstigningen hang sammen med produktforbedringer. Men hvis man ikke har selvtillid nok til at bruge dette argument over for de amerikanske forbrugere, er det unægteligt et problem.

Kontantløs: Professor Steen Thomsen fra CBS melder sig i en kronik i Børsen blandt fortalerne for, at kontanter skal udfases som betalingsmiddel. Det vil ifølge professoren dels gøre det nemmere for centralbankerne at gøre negative renter effektive, og dels ”(ville) mange banker i øvrigt glæde sig over muligheden for at få negative renter, der kunne gøre det nemmere for dem at genskabe deres marginaler, der kommer under pres, hvis der er en nedre grænse for renteniveauet.” Jamen, velbekomme. Overgangen til det kontantløse samfund skal altså betyde, at bankerne kan tage penge fra borgerne, og at disse samtidig bliver svinebundet til centralbankernes vidtløftige projekter. Én gang til må man minde om, hvad penge er: Et betalingsmiddel, som kun fungerer, hvis der er tillid og opbakning til det. Det er dette, professoren vil gamble med.

læs hele udgivelsen her

MWL/MOS