Banker drives frem af lavere udlånstab

Finanstilsynets relativt hårdhændede hensættelsesregler betyder, at bankerne over en bred kam nu tilbagefører tidligere udlånshensættelser på grund af oprydning i usikre udlån. Basisforretningen er fortsat under pres, og omkostningerne øges stadig. Hvornår kommer konsolideringen i banksektoren?

Den danske banksektor er fortsat under et indtjeningsmæssigt pres. Men der er tilsyneladende stadig ikke tilstrækkelig motivation blandt bankledelserne til at skære dybt i omkostningsbasen eller indgå i en konsolidering for at øge stordrift og lønsomhed. En gennemgang af de første regnskaber for provinsbankerne viser, at omkostningerne til personale og administration fortsat stiger de fleste steder, og bundlinjerne rettes langt hen ad vejen op af lave eller tilbageførte hensættelser og af kursgevinster.

Tilbageførsel af hensættelser løfter bundlinjer: 
De fleste banker har efter finanskrisen opbygget meget store akkumulerede tabshensættelser, de såkaldte korrektivkonti, hvor der er taget højde for fremtidige udlånstab. Med stabiliseringen i dansk økonomi, herunder fremgangen i erhvervslivet og de ekstremt lave boligrenter, har der været grundlag for at tilbageføre tidligere hensættelser. Det kan være med til at løfte bundlinjerne de kommende år, med mindre de økonomiske konjunkturer igen forringes. Det er der ikke aktuelt tegn på, selvom centralbankernes kunstige stimulanser har skabt bobler i både aktier og obligationer.

Rentemarginaler fortsat under pres: Nationalbankens tal viser, at rentemarginalerne fortsat har været under pres hen over 2016. Fra december 2015 til september er det gennemsnitlige udlån til erhvervslivet dykket fra 3,0 procent til 2,7 procent. For private er marginalen dykket fra 4,6 procent til 4,4 procent. Samlet betyder det, at nettorenteindtægter er faldende med uændret udlån. Sammen med Nationalbankens minusrenter på 0,65 procent på indskudsbeviser er bankerne altså endnu mere end tidligere ansporet til at øge udlånet.

Stagnerende udlån med tendens til vækst i september: Bankudlånet til både private husholdninger og erhvervslivet har gennem 2016 været stagnerende. Til private omkring 510 mia. kr., men med et hop opad i september til 521 mia. kr. Billedet er fuldstændig det samme for erhvervsudlån, som i årets første otte måneder har ligget omkring 333 mia. kr., men hvor der i september skete et spring op til 343 mia. kr., ifølge Nationalbankens tal. Holder den positive tendens, kan det give et løft i branchens indtjening. Men med bankernes aktuelle placering for 142 mia. kr. i indskudsbeviser er forskellen i forhold til udlån fra minus 1 mia. kr. til plus 4 mia. kr. Altså en difference på op mod 5 mia. kr., hvis bankerne konverterede indskudsbeviser til udlån.

Realkreditten er blevet bankernes nye guldæg: De seneste års ganske betydelige forhø-jelser af bidragssatserne i realkreditten har gjort de bankejede realkreditinstitutter til en guldgrube. Forretningen af egenkapitalen ligger typisk over 10 procent, og omkostningerne er endda slet ikke tilpasset nedad med de mange muligheder for at automatisere og effektivisere processer. Bliver det varslede nye realkreditinstitut baseret på en digital forretningsmodel med meget lave omkostninger, kan det komme til at disrupte hele sektoren.

Fortsat svag gennemsigtighed i banksektorens regnskaber: Gennemgangen af Q3-regnskaberne viser en forsat ringe oplysningskvalitet i de fleste mindre banker. Hverken Skjern Bank eller Nordfyns Bank oplyser særskilte regnskabstal for tredje kvartal. Det betyder, at man som regnskabslæser skal afkode udviklingen isoleret set og fratrække halvårstallene fra Q3-tallene (for de første ni måneder). For begge banker tegnes et billede af, at fremgangen især skyldes større kursgevinster og lavere bogførte tabshensættelser. Til gengæld er omkostningerne til personale og administration stigende.

Både Skjern Bank og Nordfyns Bank satser på ekspansion ud af dødvandet. Skjern Bank skriver: ”Forøgelse af udlånsvolumen med 230 mio. kr. eller 6,6 % til 3,7 mia. kr. Indlån tilsvarende forøget med 228 mio. kr. eller 5,1 % til 4,7 mia. kr., svarende til en indlånsoverdækning på 970 mio. kr.”

Nordfyns Bank skriver også, at udlånet er øget, men ”på grund af blandt andet stigende omkostninger til personale og administration er basisindtjeningen til gengæld gået tilbage til 33,7 mio. kr. fra 35,5 mio. kr. i de første ni måneder af 2015. Stigningen (i omkostningerne, red.) er en konsekvens af et øget aktivitetsniveau og afspejler den valgte ekspansive strategi.” Videre hedder det, at ”takket være øgede kursreguleringer og lavere nedskrivninger er det på bundlinjen lykkedes banken at lande et resultat før skat på 37,6 mio. kr. mod 29,9 mio. kr. for samme periode sidste år.”

læs hele udgivelsen her

MWL