Regnskabsbrugere kritiserer revisors rådgivning

Revisionsfirmaernes massive ”anden rådgivning” for de selskaber, de også yder lovpligtig revision for, udgør et stor tillidsproblem for revisorstanden.

Konkret handler det om et nyt EU-krav om, at den lovpligtige revisors såkaldte ”anden rådgivning” højst må udgøre 70 procent af revisionshonoraret.

Det nye krav i den reviderede revisorlov betyder, at hvis revisors lovpligtige revisionsarbejde udløser et honorar på 1 mio. kr., så må revisor højst udføre anden rådgivning for 700.000 kr. for samme firma. Ifølge resultater fra tre forskere på Syddansk Universitet vurderer professionelle regnskabsbrugere, at revisors anden rådgivning højst kan udgøre 42 procent af revisionshonoraret, uden at ekstraopgaverne undergraver revisors uafhængighed og dermed skader revisors integritet og kritiske sans.

Undersøgelsen er udarbejdet af professor Bent Warming-Rasmussen fra SDU sammen med professor Dr. Reiner Quick og lektor ph.d. Dennis van Liempd. Til Økonomisk Ugebrev siger Bent Warming-Rasmussen, at han finder det problematisk, at der er så stor forskel på, hvad myndighederne tillader af ”anden rådgivning” fra den lovpligtige revisor, og den grænse, som de professionelle regnskabsbrugere finder acceptabel.

Forskellige smertegrænser
”Vores resultater viser, at advokater finder en rådgiverandel på 27 procent acceptabel, private aktionærer 32 procent og finansanalytikere 41 procent, mens bankfolk sætter grænsen ved 54 procent. Det vil være meget uheldigt, at regnskabslæsernes tillid til den lovpligtige revision svækkes på grund af for meget anden rådgivning hos den lovpligtige revisor,” siger han og fortsætter: ”Hvis der skal være nogen mening i, at revisor også skal være ”offentlighedens tillidsrepræsentant”, som det fastslås i loven, duer det ikke, at offentlighedens tillid til revisors arbejde i virkelighedens verden bliver stærkt udfordret.”

Som tidligere påvist i Økonomisk Ugebrevs kortlægning af revisionshonorarerne i de 100 største selskaber udgør revisors honorar til anden rådgivning mere end 70 procent i 55 af de undersøgte selskaber i Top 100. Det er et markant større andel end tidligere år. Umiddelbart betyder det, at regnskabslæsernes tillid til revisors arbejde og soliditeten af revisionspåtegningen i selskabets regnskab er svækket i 55 procent af de danske top 100 selskaber. ”Det virker uforståeligt, hvis lovgiverne vil se igennem fingre med dette. Hensigten med de strammere EU-regler var jo netop at øge tilliden til revisors arbejde. Tallene viser, at der er meget stor forskel på den rådgivningsandel, som regnskabslæserne kan acceptere, og den faktiske rådgivningsandel i selskaberne,” siger Bent Warming-Rasmussen.

Under alle omstændigheder betyder de aktuelle overgangsregler, at over halvdelen af de børsnoterede selskaber de næste år skal overveje, hvordan de vil håndtere den fremtidige deling mellem rådgivningsopgaverne og revisionen. Altså hvordan de enten vil skære i den faste revisors opgaver med anden rådgivning eller helt skille tingene an.

Indtil videre har revisionsudvalgene ikke forholdt sig synderligt til lovens begrænsninger i revisors ”anden rådgivning.” Selvom de nye regler træder i kraft for regnskabsåret 2017, er det tolkningen herhjemme at 70 procentgrænsen først skal være opfyldt for regnskabsåret 2020. Det betyder, at revisionsudvalgene endnu har nogle år til at indrette sig på den nye situation.

Regler mod Big4
Ifølge brancheiagttagere er de børsnoterede selskaber allerede nu begyndt at positionere sig til den nye markedssituation, hvor der også kommer en lang række tvungne udbudsrunder med henblik på valg af ny ekstern revisor fra 2020 frem til senest 2023. Ifølge en EU-forordning skal selskaberne gennemføre udbud senest i 2020, hvis den eksterne revisor har været den samme i tyve år. Udbuddet af den lovpligtige revision skal gennemføres senest i 2023, hvis samme revisionsfirma har leveret den lovpligtige revision i mellem elleve og tyve år.

De nye regler søger også at fremme et større udbud af revisionsfirmaer, som i hvert fald kan løse revisionsopgaven for mellemstore og mindre børsnoterede selskaber. I dag er markedet ekstremt domineret af Top 4-revisionsfirmaerne. I de nye EU-basererede regler er det således et krav, at der ved skift af revisor skal holdes et udbud, hvor mindst to revisionsfirmaer indstilles til bestyrelsen, og hvor revisionsudvalget skal kvalificere, hvorfor det foretrækker det ene firma. Det fremhæves, at der ikke må ske diskvalificering af ikke-Top 4-revisionsfirmaer; de såkaldte Big4-klausuler. Der må heller ikke indgås underhåndsaftaler, som favoriserer de store revisionsfirmaer.

læs hele udgivelsen her

MWL