Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter

Højt belånte boligejere kan få lov til at skifte realkreditinstitut: Ekspertudvalget om gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet har præsenteret en række anbefalinger, der understøtter gennemsigtighed og mobilitet: ”…derudover vil jeg sammen med partierne overveje, om vi skal give låntagere mulighed for at skifte institut, selvom deres lån overskrider lovgivningens lånegrænser.” Det oplyser erhvervs- og vækstministeren i et svar til Folketingets erhvervsudvalg. Af et andet svar fornemmer man, at heller ikke ministeren har store forventninger til den effekt, der skal komme af at fjerne et indfrielsesgebyr ved bidragsstigninger på cirka 750 kroner. ”Det er vanskeligt at kvantificere effekten af at forbyde indfrielsesgebyret, der vil afhænge af den mulige adfærdsændring blandt realkreditkunderne, som et forbud kan indebære,” skriver ministeren.

Finansrådet fik lov at foreslå skønsmand i swap-sag: Sagerne om bankernes rådgivning om swap-sager trækker i langdrag, og en aktuel afgø – relse fra Højesteret illustrerer detaljeringsgraden: Haderslev Kommune havde bestridt, at brancheforeningen Finansrådet kunne være en af de to parter, der indstillede en skønsmand. Det afviste Højesteret dog: ”Højesteret fastslog, at der ved afgørelsen af, hvilken organisation, der er bedst egnet til at komme med forslag til skønsmand hhv. en sagkyndig, må foretages en samlet vurdering af den pågældende organisations kvalifikationer i forhold til at foreslå en person med relevant faglig viden og indsigt samt af organisationens uvildighed. Højesteret tilføjede, at det er sædvanlig praksis at indhente forslag til skønsmænd fra den relevante brancheorganisation – som udgangspunkt også selv om en af sagens parter er medlem af denne organisation. Finansrådet var ikke part eller biintervenient i de to konkrete sager ved Sø- og Handelsretten, og der var ikke oplyst omstændigheder, som gav grundlag for at fastslå, at Finansrådet i øvrigt havde en sådan interesse i sagernes udfald, at det var egnet til generelt at rejse tvivl om den fuldstændige upartiskhed hos en skønsmand hhv. en sagkyndig udpeget efter forslag fra Finansrådet.”

Vismænd nedtoner investeringskrise: Selv om investeringsniveauet er lavt i Danmark, er det ikke nødvendigvis et stort strukturelt problem, fremgår det af den nye vismandsrapport : ”De senere år adskiller den danske investeringsudvikling sig fra udviklingen i lande som Tyskland, Sverige, Storbritannien og USA ved, at nettoinvesteringerne har udviklet sig meget svagt. Den svage udvikling skal ses i sammenhæng med, at den danske beskæftigelse faldt betydeligt i forbindelse med krisen. Faldet i beskæftigelsen skabte en overkapacitet i dansk økonomi, som mindskede behovet for at investere. Betragtes investeringsudviklingen siden 1960’erne, adskiller udviklingen i Danmark sig ikke afgørende fra udviklingen i en række andre lande. Generelt er den andel af indkomsten, der anvendes på investeringer faldet, mens investeringskvoterne opgjort realt har været stigende. Det afspejler, at prisen på investeringsgoder igennem en længere årrække er faldet i forhold til prisen på andre goder.”

Afkast på investeringsfonden Vækstkapital: Dansk Vækstkapital I, som skal bidrage til at skabe flere vækstvirksomheder i Danmark, er ”inde i en rigtig god gænge”, mener Erhvervs – og Vækstministeriet på baggrund af den netop aflagte årsrapport for 2015: ”De investeringer, der er foretaget i en lang række virksomheder siden Dansk Vækstkapital I blev etableret i begyndelsen af 2011, giver således et ganske solidt overskud på tæt ved 200 millioner kroner fra starten af 2015 til midten af 2016. (…) Samlet har de virksomheder, som Dansk Vækstkapital har investeret i siden 2011, skabt i nærheden af 900 arbejdsplader herhjemme og øget omsætningen med 3 milliarder kroner. Dermed har disse virksomheder nu omkring 5.500 ansatte i Danmark og en samlet omsætning på tæt ved 13 milliarder kroner. Det var i 2011, at regeringen sammen med Forsikring & Pension, ATP og LD blev enige om at skabe Dansk Vækstkapital I, der skulle stille ca. fem milliarder kroner til rådighed som risikovillig kapital for iværksættere og små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale. Investeringsperioden for fonden udløb den 31. december 2015.”

læs hele udgivelsen her

STK