Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Nye bidragsforhøjelser hos Nykredit for erhvervskunder

Økonomisk ugebrev

torsdag 21. december 2017 kl. 10:59

Meget overraskende er Nykredit nu ude med nye varslinger af højere bidrag på erhvervsudlån. Det sker til trods for, at den nye ejerstruktur netop sænker kapitalkravene, og til trods for at de varslede Basel-krav er mindre slemme end forventet.

Samtidig med, at der fra Nykredits ledelse er kommet udmeldinger om, at realkreditkoncernen skal være konkurrencedygtig før kundekroner, er der netop sendt nye breve ud til kunder med varsel om bidragsstigninger på erhvervslån.

Økonomisk Ugebrev har et konkret eksempel på en erhvervslåntager, der har fået varslet en bidragsstigning på 60 procent fra nytår, fra en sats på 1,25 procent til 2,00 procent. En del af argumentet for højere bidrag er ”generelle regulatoriske forhold, som Nykredit er underlagt.” Helt samme formulering blev brugt, da der i efter-året 2016 blev varslet bidragsforhøjelser for stribevis af erhvervskunder. Se eksempler på udsendte breve her.

INGEN SAMMENHÆNG

Mens det for privatkunderne er muligt at slå bidragssatsen op i officielle tabeller, hvor bidraget afhænger af lånetype og belåning, er priserne på erhvervsområdet totalt lukket land uden nogen som helst gennemsigtighed. ”Jeg kan fremvise de første 25 konkrete eksempler på erhvervslån i Nykredit, hvor bidragssatsen er 0,6 procent eller lavere, og heraf flere kunder med jammerlige resultater og misligholdte lån,” siger direktør, valuar og ejendomsmægler Lars Wismann fra Wismann Property Consult. Økonomisk Ugebrev har set dokumentation på, at andelsboligforeningen A/B Skrænten kun betaler 0,2 procent i bidrag af et lån på 12,47 mio. kr., selvom der ikke afdrages på lånet, og selvom om en swapaftale betyder, at ejendommen er mere end 100 procent belånt.

”Det viser, at der overhovedet ikke er nogen sammenhæng mellem låntagers økonomisk forhold eller ejendommens belåning, og så de bidragssatser der bestemmes af Nykredit. Man lader kunden betale den bidragssats, kunden er i stand til at betale, og hvis det er et lån, der er svært at flytte, strammer de skruen ekstra. Bidragssatserne fastsættes fuldstændigt uigennemsigtigt og vilkårligt, og kunden kender ikke sin egen belåningsværdi. Nykredit beregner den, men vil ikke oplyse den,” siger Lars Wismann.

I det konkrete eksempel varsles bidragsforhøjelse bl.a. med begrundelse ”regulatoriske forhold. Nykredit erkender over for Økonomisk Ugebrev, at der ikke er tale om nye regulatoriske krav. I det konkrete eksempel er der tale om et lån på knap 10 mio. kr. i en erhvervsejendom, der er ejet af et K/S. Ejendommen blev købt i 2007, og dengang var bidragssatsen på 0,6 procent. Alle lån er siden da blevet serviceret til punkt og prikke, og der afvikles på Nykredit-lånet med omkring 10 procent af restgælden pr. år.

ØGET LTV

Lars Wismann har i det konkrete eksempel på vegne af investorerne bedt Nykredit forklare, hvad der ligger bag den varslede bidragsforhøjelse og fremlægge de beregninger, der fører til, at de mener bidraget skal forhøjes. I stedet for at fremlægge beregninger lyder svaret fra Nykredit alene: ”Ejendommen er efter en længere tids tomgang udlejet til reduceret leje ift. den tidligere lejeindtægt. Som bekendt øges ejendommens beregnede LTV dermed og således også Nykredits krav til afsat egenkapital til lånet i ejendommen. Dette har udløst bidragsstigninger. Investorerne kan nedbringe realkreditlånet, f.eks. ved kapitalindskud. Bringes den beregnede LTV ned, kan bidraget ligeledes sænkes.”

Det har så fået låntager til at bede om en række oplysninger for på den måde at finde ud af, om bidragssatsen kan nedbringes. ”Lånet er nu på 9,7 mio. kr., og jeg har spurgt, hvad bidragssatsen vil blive, hvis vi ekstraordinært afdrager 2, 4, 6 eller 8 mio. kr.,” siger Lars Wismann. Nykredit ønsker ikke at fortælle kunden, hvad Nykredit mener, ejendommen er værd.

”Der er behov for, at ministeren kommer på banen og tvinger realkreditinstitutterne til at oplyse kunden om de belåningsværdier, de beregner,” siger Lars Wismann.

Fra Nykredit har Økonomisk Ugebrev modtaget følgende svar fra presseafdelingen: ”Priserne for vores erhvervskunder bliver fastsat ud fra en konkret vurdering af den enkelte kundes individuelle forhold – bl.a. kundens nuværende resultater og det forretningsomfang, kunden har med os. For nogle kunder betyder det, at deres bidragssats sættes op, mens det for andre kunder betyder, at den sættes ned.” Læs hele svaret fra Nykredit her.

Ejlif Thomasen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank