Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter

Sten Thorup Kristensen

fredag 22. december 2017 kl. 8:36

Test af beredskabet ved afvikling af en bank

Alle banker er blevet pålagt at have et afviklingsberedskab for det tilfælde, at de mister deres økonomiske fundament og hurtigt skal overtages af staten. Den første test fra Finantilsynet på området viser, at systemet i det store og hele fungerer: ”Alle institutterne leverede data inden for den fastsatte tidsfrist. Testen viste enkelte misforståelser omkring placeringen af poster i de indberettede kategorier af data og detaljeringsniveauet for dataene. Dette skaber en vis usikkerhed om, hvorvidt de påkrævede data kan udfyldes korrekt inden for den foreskrevne tidsfrist på 12 timer i en afviklingssituation. Derudover skaber testen tvivl om, hvorvidt der er tilstrækkelig fokus på afviklingsberedskabet i institutternes compliance- og risikostyringsfunktioner, samt om hvorvidt revisorernes kontrol af afviklingsberedskabet fungerer tilstrækkelig hensigtsmæssigt.”

MobilePay har frie hænder til at udelukke kunder

Betalingstjenesten er efterhånden så udbredt, at det kan være problematisk ikke at have den på sin telefon. Alligevel vil erhvervsministeren ikke forhindre MobilePay i at lukke ned for den app, der er tilpasset styresystemet Windows. ”Jeg har forståelse for, at forbrugere finder det besværligt, hvis f.eks. en app ikke længere kan bruges på deres telefon. Det står imidlertid som udgangspunkt en virksomhed frit, inden for rammen af bl.a. konkurrencereglerne og forbrugerbeskyttelsesreglerne, at vælge sine samarbejdspartnere og salgskanaler,” skriver Brian Mikkelsen i et svar til Pelle Dragsted (EL). Ministeren tilføjer dog, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen løbende vurderer, om den slags tiltag kan være i strid med lovgivningen.

FS-abe går videre til advokaterne

Finansiel Stabilitet har ikke haft stor succes ved domstolene og tabte også sagen mod den tidligere ledelse i Roskilde Bank. På den baggrund har erhvervsministeren været i samråd, og her undlod han at svare på, om han er tilfreds med afviklingsselskabets indsats, fremgår det af et talepapir. Derimod har han indhentet en kommentar fra FS selv, som sender skylden direkte videre til sine advokater: ”Landsrettens påpegning af, at der ikke har været det fornødne grundlag for at foretage et skøn over tabene synes imidlertid at fremstå som en kritik af det juridiske arbejde som advokaterne på Finansiel Stabilitets vegne har foretaget. Hvis Finansiel Stabilitets advokater ikke har udført deres arbejde ordentligt, så mener jeg, at det er utilfredsstillende. Jeg har forstået, at Finansiel Stabilitet drøfter dette spørgsmål med advokaterne. Både for at afdække i hvilket omfang advokaterne har udført deres arbejde godt nok og for at afklare, om sagen skulle ankes. (…) Finansiel Stabilitet har endvidere oplyst, at der er drøftelser med advokaterne om kvaliteten af det arbejde som de eksterne advokater leverer. Det samme gælder mulige konsekvenser for salær og kompensation for eventuelle fejl og mangler ved de leverede ydelser.”

Slut med gebyrer på kreditkort fra nytår

”Fremover vil det være ulovligt, hvis en virksomhed opkræver gebyrer, når forbrugerne betaler med deres kort på nettet eller i fysiske butikker. Virksomheden skal dog stadig betale eventuelle gebyrer til kortudstederen, så kunderne kan komme til at betale gebyret indirekte,” oplyser Forbruger – og Konkurrencestyrelsen. Videre hedder det: ”For firmakort og enkelte korttyper såsom fx American Express og Diners Club kan der fortsat være kortgebyrer. Det skyldes, at American Express og Diners Club indgår direkte aftaler med både forbrugeren og forretningen om brug af kortet. De er dermed ikke omfattet af reglerne for interbankgebyrer og forbuddet mod opkrævning af gebyrer. Generelt kan den nye betalingslov betyde nye tider på markedet for nye betalingsløsninger i Danmark. ”Den nye betalingslov åbner for nye muligheder, som kan tiltrække nye aktører til markedet eller anspore de eksisterende til at udvikle nye produkter til gavn for forbrugerne,” siger Michael Høg Riis (kontorchef i styrelsen).”

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank