Lovforslag i folketingsåret, bl.a. skærpede sanktioner i finansielle virksomheder: I forbindelse med Folketingets åbning har statsministeren, som vanligt, fremlagt regeringens lovprogram. Under Erhvervs- og vækstministeriet er 14 love på vej . En af dem skærper sanktioner og krav under en række love om den finansielle sektor: ”Formålet med lovforslaget er at styrke den finansielle stabilitet og sikre en effektiv håndhævelse af reglerne. Forslaget medfører bl.a. en væsentlig skærpelse af bødeniveauet ved overtrædelser af lov om finansiel virksomhed. Endvidere indføres fit and proper krav til nøglemedarbejdere i danske SIFI-institutter, og der sker en revision af aflønningsreglerne. Lovforslaget implementerer bl.a. bestemmelser i medfør af CRD IV- forordningen og Solvens II-direktivet.”
Skærpet kontrol med automatisk aktiehandel:
Nyt lovforslag tager sigte på kapitalmarkeder: ”Formålet med lovforslaget er, at sikre velfungerende og effektive kapitalmarkeder til gavn for den finansielle stabilitet samtidig med at investorbeskyttelsen øges. Med lovforslaget indføres bl.a. mulighed for nye typer af markedspladser, nye regler om skærpet kontrol med computerstyret handel og krav om markedsovervågning på alle markedspladser. Lovforslaget erstatter den gældende lov om værdipapirhandel m.v. og implementerer direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) og ændringer som følge af forordningen om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) begge fra maj 2014.”
Omvendt bevisbyrde i konkurrencesager: Et tredje, og noget kontroversielt, lovforslag ”har til formål at sikre, at personer, virksomheder og myndigheder kan få erstatning for den skade, de har lidt, når de har betalt for meget på grund af andres overtrædelse af konkurrenceretten.” Forslaget, som udmønter et EU-direktiv, lægger blandt andet op til, at der skal være omvendt bevisbyrde ved erstatning efter kartelsager, og at parterne i et kartel hæfter solidarisk, således at hvis en part går konkurs, overtager de øvrige denne parts erstatningsansvar. Disse regler bifaldes ifølge høringssvarene af Bygherreforeningen, mens Advokatrådet gør indsigelser på flere punkter. Blandt andet hæfter man sig ved, at en forudsætning i direktiv og lovforslag om, at kartelvirksomhed pr. definition skader andre, er i strid med den danske retsplejelov.
Kapitalejerlån bliver igen mulige, men der advares mod spekulation i reglerne: I 2012 vedtog Folketinget, at ethvert lån fra en virksomhed til dens ejere omgående skulle beskattes som løn eller udbytte hos disse ejere. Men nu vil regeringen med en ændring af selskabsloven igen åbne legal mulighed for sådanne lån, til nogle mindretalsaktionærer uden beskatning, under disse betingelser: ”1) Den økonomiske bistand skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver, jf. § 180, stk. 2, og skal ydes på sædvanlige markedsvilkår. 2) Beslutningen om at yde økonomisk bistand skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Generalforsamlingens bemyndigelse kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger. Den økonomiske bistand må ikke udgøre et større beløb, end der er foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan. 3) Beslutningen om at yde økonomisk bistand kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport.” Ole Egholm fra Dansk Brancheanalyse advarer i et høringssvar om, at der med en sådan lovændring ”næppe bliver mange erhvervsdrivende, der nogensinde kommer til at betale noget der ligner topskat igen”.
Er en rabat reel, hvis alle får den?: I regeringens forslag om boligskatter er der ifølge Skatteministerietindarbejdet ”et forsigtighedsprincip, som betyder, at den usikkerhed, der altid er forbundet med en vurdering af en boligs værdi, kommer boligejerne til gode. Konkret sættes den værdi, boligejerne skal betale skat af, 20 pct. lavere end ejendoms- og grundvurderingen.” Mon den stakkels embedsmand, der er sat til at formulere denne politik, har fået sine tæer rettet ud igen? En sådan rabat, som tilfalder alle boligejere, er matematisk meningsløs, når Folketinget selv fastsætter skattesatserne, således at man når det ønskede provenu.
STK
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
