Nykredits repræsentantskab et gummistempel

Selvom Nykredits repræsentantskab den 22. september vedtog en række forslag til demokratisering, så er det stadig kun selve valgprocessen til repræsentantskabet som er styrket.

Intet tyder på, at der er sket ændringer af magtfordelingen mellem repræsentantskab og bestyrelse, hvor oplevelsen er ren og skær afrapportering fra bestyrelsen, lyder kritikken.

Efter Nykredits repræsentantskab, efter forslag fra bestyrelsen, forleden vedtog ændringer i valgprocessen til Foreningen Nykredits øverste formelle ledelsesorgan, kommer der nu fornyet kritik af hele demokratiet i foreningen. Kritikere siger nu, at det langt fra er tilstrækkeligt kun at ændre valgprocesserne. Hvis de reelle demokratiske processer ikke strammes op og der lægges reel magt over til repræsentantskabet er der blot tale om en slags russisk duma.

Lars Gudbergsen, CFO hos Nordisk film Biografer, var frem til valget i starten af året et af de eneste medlemmer af repræsentantskabet, der selv havde skaffet 25 stillere, og dermed stillede op som uafhængig kandidat. ”Det, der er gennemført er kun den ene halvdel af det, der skal til for at få et reelt demokrati i Nykredit. Den helt afgørende mangel er at få ændret vedtægternes paragraf 6, som beskriver hvilke områder repræsentantskabet skal træffe beslutninger om,” siger Lars Gudbergsen til Økonomisk Ugebrev.

Han sammenligner den aktuelle situation i foreningen Nykredits øverste ledelsesorganer med demokratiet i Rusland, hvor Dumaen på papiret er demokratisk valgt. Men hvor alle udmærket er klar over, at den reelle magt ligger hos præsident Putin. ”Repræsentantskabet er også efter de nye ændringer reduceret til et gummistempel, og det ved de godt selv,” siger han.

”Det helt afgørende, hvis man gerne vil have en reel demokratisering er, at begge elementer bliver gennemført. Man skal både sikre, at dem, der bliver valgt, selv stiller op og ikke er forhåndsudpeget af bestyrelsen – med den afhængighed, det nu giver. Derudover skal man sikre at bestyrelsens mandat er defineret og afgrænset, så repræsentantskabet har en reel indflydelse. Begge elementer skal gennemføres. Nu har man taget det første skridt. Men først når begge dele er gennemført, er der sket en reel demokratisering,” siger Lars Gudbergsen.

Han vurderer derfor, at de netop vedtagne ændringer ikke kommer til at få nogen som helst praktisk betydning. Reelt kan der gå mange år, før at der er eventuelt er kommet kritiske røster nok i repræsentantskabet til, at det selv kan gennemtvinge ændringer i magtforholdene.

Helt tilbage i 2008, da Nykredit købte Forstæ-dernes Bank var situationen, at bestyrelsen kunne træffe beslutningen, uden først at få en godkendelse af repræsentantskabet. Bestyrelsen havde altså koncentreret store magtbeføjelser, uden for repræsentantskabets virke. ”Situation er i dag, at det ikke er ændret. Repræsentantskabet har ikke, i den mellemliggende periode, ændret på bestyrelsens kompetencer. Derfor vil bestyrelsen også efter de nye demokratiseringstiltag f.eks. kunne beslutte igen at købe en mellemstor bank, uden at rådføre sig med repræsentantskabet. I virkeligheden er repræsentantskabets kompetence reduceret til at vælge bestyrelsen, godkende årsregnskabet, formelt godkende ændringer i vedtægterne og træffe beslutning om ydelse, at tilskud til selskaber i koncernen,” siger han. Herudover er der mere bløde formuleringer om at træffe beslutning om anliggender, der i lovgivningen eller vedtægter er henlagt til øverste myndighed. Ifølge Lars Gudbergsen er problemet, at der ikke er fastlagt et klart afgrænset mandat til bestyrelsen.

”Så længe der ikke er det, har bestyrelsen reelt frit spil til at træffe beslutninger, og dermed er repræsentantskabets indflydelse reduceret til et gummistempel,” siger han.

Foreningens ejerskabspolitik
Direktør Louise Mogensen fra Foreningen Nykredit vil ikke afvise kommende ændringer af vedtægterne på dette område. ”Repræsentantskabet og bestyrelsen har vigtige, men helt forskellige roller. Repræsentantskabet vælger bestyrelsen og kan derfor udskifte bestyrelsen, hvis den er utilfreds med bestyrelsens beslutninger. Vi arbejder med at udvikle Foreningens ejerskabspolitik. I forbindelse med dette arbejde vil der også indgå en klar beskrivelse af rolle- og ansvarsfordelingen mellem både Foreningens repræsentantskab og bestyrelse og mellem Foreningen og koncernen. Det er for tidligt at vurdere, om det arbejde eventuelt giver anledning til vedtægtsændringer,” siger Louise Mogensen. Det trin i demokratiseringen der nu er gennemført handler om en række forhold der har med selve valget af medlemmer af repræsentantskabet at gøre. Læs videre her .

læs hele udgivelsen her

Ejlif Thomasen