Mens NOK de seneste dage har taget et kurshop i takt med at råolieprisen er steget markant på få dage, så ligger SEK nu på det svageste niveau siden begyndelsen af finanskrisen, der bankede valutaen voldsomt tilbage.
SEK er nu brudt ned gennem det bundniveau den ramte i februar 2015. Ifølge Nordea er kursen nu så lav, at den ud fra en relativ rentebetragtning er på laveste niveau siden januar 2015. Det er ud fra en betragtning af, at kursen følger udviklingen i renteforskel mellem Sverige og ECB-området. Ifølge denne sammenligning, så er SEK i øjeblikket undervurderet med to-tre procent. I en periode har risiko omkring Brexit været fremhæ-vet som forklaring på en svag SEK. Nu peger Nordea på, at det kan handle om meget lave tillidsindikator inden for fremstillingssektoren. Det kan igen hænge sammen med frygt for, at et forestående amerikansk præsidentvalg med Trump som vinder kan føre til lavere global samhandel som en følge af mere protektionistiske tiltag fra USA’s side. Det kan dermed have globale negative effekter, og SEK reagerer traditionelt forholdsvis kraftigt på denne type usikkerheder. Nordea forventer dog, at SEK på sigt vil genvinde styrke.
EUR/USD fortsætter uden retning
EUR/USD-forholdet holder sig fortsat stabilt midt i intervallet 1,10-1,14 EUR/USD. Indtil videre er der dermed ingen signaler om hvilken retning dette indbyrdes forhold vil tage, når stabiliteten på et tidspunkt hører op.
Ejlif Thomasen
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her










