Nyt realkreditinstitut vil halvere bidragssatser

Det nye realkreditinstitut, Fair Realkredit, forventer at gå i luften med bidragssatser for låntagerne, der generelt vil ligge på det halve af de nuværende bidragssatser fra de ”gamle” institutter.

For de største pantsikkerheder med fast forrentede lån, ventes det nye institut at ligge en smule lavere end de lovede priser i dag. En særlig finansieringsmodel vil i sig selv skære en del af bidraget

Det nye realkreditinstitut arbejdet mod bidragssatser, der begynder helt nede ved 0,25 procent for et fast forrentet lån med afdrag og op til 40 procents belåning, og en bidragssats for 0-80 procents belåning på mellem 0,50 og 0,55 procent, oplyser Fair Realkredit til Økonomisk Ugebrev. Det vil kunne indebære en stor økonomisk fordel for de nuværende realkreditkunder.

Til sammenligning ligger de gamle institutters bidrag for en 80 procents belåning på et fast forrentet lån med afdrag på 0,62-0,74 procent. Der vil med andre ord kunne skæres op mod en tredjedel af de nuværende løbende bidrag, eller op mod 0,25 procent årligt, svarende til 7.500 kr. årligt på et lån på 3 mio. kr. Når det gælder 30-årige fastforrentede lån uden afdrag, viser Fair Realkredits foreløbige skrivebordsberegninger en sats, der ligger 0,10 procent højere end for lån med afdrag. Kommer det til at holde stik, vil et lån ud til 80 procent af ejendommens værdi komme til at koste et årligt bidrag på 0,60-0,65 procent. Her svinger de gamle institutter mellem 0,86 procent hos Realkredit Danmark og op til 1,07 procent hos Totalkredit.

Medlemsaktier skal udgøre kapitalgrundlag
Den nye aktør forventer ikke at udbyde rentetilpasningslån. Formand for arbejdsgruppen bag Fair Realkredit, tidligere bankdirektør René Poulsen, understreger, at der er tale om foreløbige beregninger, men det er måltal, man sigter imod. Og med alle de forbehold, der vil være indtil det nye institut kommer i luften, hænger regnestykket godt sammen, lyder vurderingen.

En af forklaringerne på de lavere bidragssatser er, at låntagerne i praksis selv skal stille med hele eller dele af kapitalgrundlaget. Det kommer muligvis ikke til at gælde alle låntagere. Men udgangspunktet er ifølge René Poulsen, at det jo er låntagernes eget realkreditinstitut. Den hovedmodel for finansiering, der arbejdes med, betyder, at låntagerne som udgangspunkt skal købe aktier i instituttet for et så stort beløb, som der skal til at sikre kapitalkravet for det enkelte lån.

I praksis vurderer René Poulsen, at en låntager med et lånebehov på 2 mio. kr. vil skulle stille med en kapital i niveauet 50-60.000 kr. Her kommer de enkelte låntageres pensionsopsparinger i spil som en mulig finansieringskilde. De nuværende regler giver adgang til, at en andel af en pensionsopsparing kan placeres i unoterede aktier. Ifølge René Poulsen betyder den praksis, at aktier i kundens eget realkreditinstitut vil falde inden for, hvad man kan placere pensionspenge i. Her åbner den nuværende lov for, at der som et minimum kan placeres 48.200 kr. fra en pensionsopsparing i denne type aktier.

”Til gengæld opererer vi også med, at de låntagere, der således selv stiller kapital til rådighed, får en reduktion på bidragssatsen. Den præcise størrelse af reduktionen i bidrag kommer formentlig til at ligge i niveauet 0,2 procent,” siger René Poulsen.

Hvis låntager ikke stiller med kapital, viser beregningerne altså en højere bidragssats. I disse tilfælde vil et 30-årigt fastforrentet lån uden afdrag koste i underkanten af det niveau, der i dag gælder, men altså ikke være markant billigere.

For den gruppe låntagere, der selv kommer med kapital, er der en ekstra krølle på beregningerne. ”Kunderne, som har investeret hele kapitalkravet, vil udover de konkurrencedygtige priser opnå et afkast på aktierne. Vi sigter mod et afkastkrav på 5 procent – markant lavere end hvad de andre institutter beregner til sig selv – og hvis man omregner, hvad det svarer til i forhold til realkreditlånet, viser vores beregninger, at det nogenlunde er en ekstra rabat på bidraget på 0,14 procent. Det betyder samlet, at låntagerne kommer ned på at betale i omegnen af halvt bidrag i forhold til de gamle institutter,” siger René Poulsen.

Investorer skal på banen
Ifølge René Poulsen er det i hele opstartsfasen ikke nok med kapitalindskud fra låntagerne.

”Vi skal allerede for at blive godkendt have kapital på plads til de første års drift. Her arbejder vi med en model, hvor vi gerne vil have investorer ind og tegne kapital, som de så efterfølgende kan sælge til de kommende låntagere, og i den forbindelse selvfølgelig få et markedsafkast. Denne form for mellemfinansiering er en af de udfordringer, vi i øjeblikket arbejder med,” siger René Poulsen.

læs hele udgivelsen her

Ejlif Thomasen