Entreprenør-strategier rystet af anlægsbremse

Et uventet fald i anlægsmarkedet har i 2016 slået de store børsnoterede entreprenørselskaber ud af kurs.

Strategier, der i vidt omfang bygger på offentlige infrastruktur-opgaver og boligbyggeri i København og Århus, synes for volatile og uforudsigelige, viser analyse.

Det første halvår af 2016 har været alvorligt skuffende for de store, børsnoterede danske entreprenører: De strategiske mål, som syntes inden for rækkevidde ved udgangen af 2015, er rykket langt væk. Især Arkils strategi er blevet grundigt rystet af udviklingen.

Dermed er det igen demonstreret, hvor vanskeligt det er at lægge solide langsigtede fremtidsplaner for virksomheder, der er stærkt afhængige af to hovedkomponenter på det lille danske hjemmemarked: For det første et svingende boligmarked i især København og Århus. Og for det andet anlægsopgaver i den offentlige sektor, der med kort varsel skruer markant op og ned for investeringer i ny infrastruktur. Netop de offentlige infrastruktur-projekter lignede for et par år siden et særligt vækstområde for entreprenørerne. Men de er nu blevet ramt af dels uventede budgetnedskæringer på adskillige milliarder kroner, dels nedskrivninger på nogle af projekterne.

Nu er der tvivl om, hvornår anlægget af Femern Bælt-forbindelsen overhovedet sættes i gang. Planerne om letbaner i Storkøbenhavn synes helt droppet. At mange infrastrukturprojekter er droppet eller udskudt har derfor ført til hård priskonkurrence på markedet for store anlægsprojekter. Boligbyggeriet udviser stadig pæn vækst. Men fremgangen er alligevel knap så stor som ventet ved årets begyndelse.

Et uventet svært 2016
Alt i alt er de store entreprenører kommet noget skævt ind på 2016: MT Højgaard har i sin halv-årsmeddelelse nedjusteret forventningen til omsætningen i 2016 fra 7 til 6,8 mia. kr. Udskudte projekter og en nedskrivning på et infrastrukturprojekt har bidraget til at presse driftsresultatet før særlige poster ned på minus 5 mio. kr. i andet kvartal.

Det forventede driftsresultat før særlige poster for 2016 er sænket fra 300 til 225 mio. kr. Det betyder, at driftsmarginen bliver 3,3 procent i stedet for de tidligere forventede 4,3 procent. Det betyder også, at MT Højgaard igen kommer langt fra den driftsmargin på 5 procent, som er virksomhedens strategiske mål. I 2017 ventes marginen at være tilbage på 5 procent.

Det største entreprenørselskab, Aarsleff, der har skævt regnskabsår, opretholder sin forventning om et resultat før skat på 400 mio. kr. Virksomheden opnåede i de første ni måneder af 2015/16 en omsætningsstigning til 7,6 fra 7,5 mia. kr., men fremgangen kan forklares med to opkøb. I de ni måneder er driftsresultatet faldet til 4,1 fra 4,7 procent af omsætningen. Målsætningen om at øge marginaler og indtjening er ikke opfyldt.

Anlægsentreprenøren Arkil, der er baseret i Vojens, måtte i årets løb konstatere skuffende resultater og har i sommer nedjusteret det forventede resultat for 2016. Selskabet havde i 2014 satset på en ny division, Civil Works, der skulle ruste organisationen til stadig større og mere komplekse offentlige infrastrukturprojekter. Store nedskrivninger i Civil Works har ført til en markant nedjustering af Arkils 2016-forventninger til et resultat før skat på mellem minus 20 og plus 10 mio. kr., mod tidligere plus 40-70 mio.kr. På denne baggrund er divisionen nedlagt per 1. juli.

Strategisk reaktion
Den strategiske reaktion på vanskelighederne hidtil i 2016 er således forskellig. Arkil skærer ned, mens Aarsleffi 2015 har købt op i Danmark og Island og dermed styrket sine bygge- og udlandsaktiviteter i en situation, hvor det danske anlægsmarked er blevet mere usikkert. Det norsk-ejede Hoffmann har også eksponeret sig forholdsvist mere mod byggemarkedet ved at overtage tre installationsforretninger.

MT Højgaard satser på en fortsættelse af den turnaround- og omstruktureringsproces, der blev sat i gang i 2012, og tilsyneladende på, at 2016 vil vise sig at blive et begrænset tilbageslag i en overordnet og langsigtet forbedringsproces. Koncernen venter med sin satsning på projektudvikling og ved hjælp af nye teknologiske platforme at kunne udnytte det stabile danske marked for sygehusbyggeri, andet nybyggeri og renovering, som den forudser vil fortsætte på et højt niveau frem til 2020.

læs hele udgivelsen her

Morten A. Sørensen