2025 Plan om pension er kun lapperi

Regeringens fremlagte 2025 Plan, omkring danskernes pensioner, er nye lappeløsninger.

Noget, der virkelig battede, ville være, hvis politikerne sikrede effektiv og lige konkurrence i den danske pensionssektor. Det ville give højere pensionsudbetalinger til danskerne og samfundsøkonomiske gevinster. Mange danskere er fastlåst i deres dyre pensionsselskab med årlige omkostninger på op til 21.000 kr., mens andre betaler årlige omkostninger på 8.000 kr.

Som udgangspunkt er de hjemlige pensionsselskaber positive over for regeringens 2025 Plan, og det samme er førende økonomer og sågar fagbevægelsen. Planen tager fat på nogle af de påtrængende problemer i pensionsbranchen: For det første at en stor del af befolkningen – eksempelvis selvstændige – slet ikke sparer op til pension, hvorved det kan blive en dyr fornøjelse for det offentlige at sende dem på pension. De kaldes ”restgruppen”, og nu skal de tvinges til at spare op. For det andet håndteres et problem med ”modregning”, altså hvor det for en ganske stor del af lønmodtagerne i dag ikke kan betale sig at spare op til pension de sidste år på arbejdsmarkedet: Det løses ved at lade dem spare skattefrit op de sidste år op til pensionen.

Så planen lapper på nogle af de huller, det danske pensionssystem indeholder. Ligesom tidligere politiske indgreb ligger der samfundsøkonomiske overvejelser bag. Så måske er det på tide at gøre noget for dem, det hele drejer sig om. Nemlig pensionsopsparerne. De betaler ofte i dyre domme i omkostninger for at få forvaltet deres pensioner, og det fører til lavere pensioner og flere, der skal have hjælp fra det offentlige i pensionsalderen. Der er meget stor forskel på de omkostninger, som trækkes fra pensionsopsparingen i de forskellige pensionskasser. Og hvorfor skal en dansker på 55 år betale over 20.000 kroner årligt i omkostninger i nogle selskaber, når det andre steder kan gøre for 8000 kroner? Over et helt liv ender mange med at lægge op mod 1 mio. kroner af deres formue i pensionsselskabet. En mio. kroner, som kunne give noget ekstra til den enkelte dansker, der går på pension. Men som også kunne aflaste presset på de offentlige kasser.

Milliarder i spil
Men hov, hov vil pensionsbranchen sige. Politikerne skal da ikke blande sig i et liberalt erhverv og friheden til at drive forretning. Den slags vil markedskræfterne løse – underforstået, så vil kunderne søge hen til de billige selskaber. Men det sker ikke, for pension er ikke et liberalt erhverv i Danmark, og konkurrencen fungerer slet ikke. Danskerne kan ikke vælge, om de ønsker at spare op til pension. De kan ikke frit vælge, hvor de vil være kunder. Hele systemet er baseret på tvang, hvilket måske også er godt nok i forhold til, at der overhovedet spares op. Problemet er, at mange danskere tvinges til at spare op et bestemt sted, i en tvungen arbejdsmarkedspensionskasse eller en firmapensionsordning, som er for dyr.

Et godt eksempel på dette er årets måske største erhvervshistorie, da Nykredit hævede omkostningerne. Ingen – heller ikke politikerne – kan efterfølgende være i tvivl om, hvilke kræfter og reaktioner, der kan slippes løs, hvis realkreditselskaber opfattes som grådige af deres kunder. Men da Danmark største pensionsselskab PFA gjorde det samme for få måneder siden, var det måske årets mindste erhvervshistorie. Ingen af de store aviser har indtil videre nævnt det. Ingen politikere har kommenteret det. Men burde det ikke være omvendt, så politikerne i stedet kom på banen over for den tvang, mange danskere udsættes for, og for pensionsbranchens generelt stigende omkostninger? Den manglende konkurrence er i virkeligheden direkte samfundsskadelig. Hvis pensionerne bliver drænet af omkostninger, skal langt flere danskere også have udbetalt folkepensionens tillæg. Så er der vitterlig tale om milliarder.

To signaler
I den billige ende i henseende til omkostninger ligger PensionDanmark, og i den dyre ende ligger Danicaog Nordea Liv & Pension. I dag er det sådan, at mange danskere ikke kan vælge at flytte væk fra deres ”dyre” pensionsselskab. Billige selskaber som PensionDanmark og Sampension vil gerne have flere kunder, men hver gang der holdes udbud over firmapensioner, bliver de ikke anbefalet af rådgiverne – pensionsmæglerne. Så heller ikke her fungerer konkurrencen, hvis man sidder fast i et konkret pensionsselskab.

Derfor burde regeringen overveje to ting: Først og fremmest hvordan de billige og effektive pensionsselskaber kan komme med i konkurrencen. Og måske mere drastisk hvordan man kan sende et signal til branchen om, hvad rimelige omkostninger er.

læs hele udgivelsen her

Carsten Vitoft