Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Virksomheder undgår stort set minusrenter

Morten W. Langer

søndag 28. august 2016 kl. 13:24

Som bekendt betaler bankerne minusrente på 0,65 procent på indlån for 160 mia. kr. i Nationalbanken, svarende til en samlet strafrente på ca. én mia. kr. årligt.

Men bankerne har samlet set slet ikke formået at vælte merudgiften over på erhvervskunderne, som typisk er dem, der indtil videre er pålagt negative renter på større indeståender.

Erhvervslivets indlån i danske banker udgør 264 mia. kr. Med en gennemsnitlig minusrente på kun 0,04 procent, ifølge Nationalbankens statistik, kradser bankerne kun godt 10 mio. kr. ind i negative renter hos deres kunder. Med fuld overvæltning ville regningen have lydt på 1,7 mia. kr. Økonomisk Ugebrev har stukket en finger i jorden hos en stribe store og mellemstore erhvervsvirksomheder, som her fortæller om, hvordan de stort set undgår at betale minusrenter i banken, trods typisk store summer i likvide beholdninger. For de børsnoterede selskaber har betydelige aktietilbagekøb og udbytter afhjulpet en del af ”problemet,” men ikke løst det.

CFO i DFDS (likvider 441 mio. kr.) Torben Carlsen siger, at selskabet for at nedbringe den samlede likviditet har førtidsindfriet flere banklån og obligationslån. ”Vi har over en periode arbejdet på at få reduceret vores kassebeholdning. Vi har i flere tilfælde valgt banker, som endnu ikke tager minusrenter på indlån. Så minusrenterne er også ved at blive en konkurrenceparameter mellem bankerne.” Fra Schouw(442 mio. kr. i likvider) siger Peter Kjær: ”Det er klart, at det er en daglig udfordring at undgå at betale minusrenter på indlån i banken, og vi bliver presset hele tiden til at optimere vores likvide placeringer. Det er et dagligt puslespil og en noget usædvanlig situation. Vi har en mand på løbende at holde øje med indestående på moderselskabets konto. I korte perioder har vi været over den grænse for indlån, hvor banken begynder at tage minusrenter. Men vi netter likviditet ud med vores datterselskaber i en cash pool-ordning, så de får likviditet til at dække deres daglige kassekredit. Vi har også periodisk placeret bankindeståender i euro, hvor der ikke er minusrente. Men vi tager ikke finansielle risici ved at placere likvider i obligationer eller børsnoterede aktier. På den lange bane er det jo planen, at vi skal have sat pengene i arbejde via opkøb af virksomheder eller andre investeringer.” Fra Aarsleff (likvider og værdipapirer 553 mio.) siger CFO Mogens Vedel Hestbæk, at den ene af koncernens hovedbanker har fravalgt at tage minusrenter på større indlån, men den anden hovedbank gør det. ”Det giver os selvfølgelig mulighed for at flytte likvider mellem bankerne for at undgå minusrenter. Vi oplever også, at nogle banker er mere fleksible end andre med at pålægge os minusrenter, fordi vi har andre forretninger hos dem. Så der indgår selvfølgelig også nogle overvejelser fra bankernes side om konkurrencesituationen,” siger Mogens Vedel Hestbæk.

Fra Jobindex (likvider 71 mio. kr.) siger Kaare Danielsen, at selskabet har løbende fokus på, at indlånet på hver konto ikke overstiger 5 mio. kroner, hvor minusrenten aktuelt er på minus 0,45 procent. Jobindex har fordelt indlån på flere forskellige konti for at komme under grænsen, og der er også købt korte statsobligationer for at nedbringe bankindestående. ”Vi gør meget ud af at betale vores leverandører hurtigt, så vi ikke har penge stående på bankbogen. Man kan godt sige, at det er den omvendte verden i forhold til tidligere. Men vi tjener penge på det, når vi har overskudslikviditet,” siger Kaare Danielsen.

Økonomisk Ugebrevs rundspørge viser, at virksomhederne anvender mange forskellige redskaber for at undgå minusrenter på bankindestå-ender, hvor normen altså er, at indeståender over 5-10 mio. kr. koster minusrenter. Altså med mindre man er meget stor fuldkunde, hvor banken vil gøre ekstra meget for at holde på én. Af andre redskaber til at nedbringe indlån kan nævnes følgende:

Hurtigt betaling af leverandører: For dele af erhvervslivet er det blevet den omvendte verden med hensyn til betalingsfrister. Hvor lange betalingsfrister over for leverandører efter finanskrisen har været anvendt til at nedbringe arbejdskapitalen, er hurtig betaling af leverandører nu blevet in for selskaber med overskudslikviditet. Nogle virksomheder formår at få betalingsrabat fra leverandører ved at betale før eller samtidig med levering. Myndighederne har dog begrænset rentefordele ved at rapportere for høj indkomstskat, og førtidige momsbetalinger sendes retur.

Investering i værdipapirer: Selskaberne har en meget forskellig holdning til at investere overskudslikviditet i værdipapirer. Jobindex har en del af likviditeten placeret i korte statsobligationer. Aarsleff har f.eks. godt en tredjedel af cash placeret i konservative realkreditobligationer og erhvervsobligationer.

læs hele udgivelsen her

MWL

Intro-pris i 3 måneder

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

199 kr./måned

Normalpris 349 kr./måned

199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank