Klaus Schwab, stifter og formand for World Economic Forum, konkluderer at vi står over for de største ændringer i menneskehedens historie. Ifølge Schwab er den fjerde industrielle revolution markant anderledes end de tre forudgående – både i forhold til hastighed og omfang. Alle væsentlige økonomiske markører vil inden for den nærmeste fremtid blive fundamentalt forandret, hvilket blandt andet indebærer store ændringer af arbejdsmarkedet samt måden at drive virksomhed på.
Hastigheden og uforudsigeligheden af den fjerde industrielle revolution kræver fleksibilitet og evne til at træffe hurtige beslutninger, hvis man som virksomhed skal overleve den digitale og teknologiske udvikling, vi står over for. Ifølge Schwab er træge beslutningsprocedurer og nulfejlskultur vejen til enden. Det handler i stedet om at skabe en samarbejdende virksomhedskultur, hvor kreativitet og innovation er i højsædet.
Hvorvidt danske virksomheder og deres medarbejdere er klædt ordentlig på til den fjerde industrielle revolution, afhænger således ikke blot af deres evner til at opdyrke kreative og innovative virksomhedskulturer. Det afhænger i høj grad også af politikernes prioritering af uddannelse og forskning.
Læs hele artiklen her





