Dansk økonomi udvikler sig fortsat meget svagt, og de seneste data for BNP-væksten på 0,5 procent tillægger vi, på grund af stor statistisk usikkerhed, ikke betydning. Som beskrevet i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev er der stor diskrepans mellem BNP-data i udbudssiden og efterspørgselssiden, blandt andet med en negativ udvikling i privatforbruget. I Økonomisk Ugebrev Konjunkturbarometer for Dansk Økonomi har der da heller ikke været nogen bedring at spore de seneste måneder. I den aktuelle opdatering dykker den samlede score fra minus 1,0 til minus 1,1 efter en justering af de signaler, der indgår i den samlede score.
Først vil vi gennemgå de vigtigste signaler, som siger noget om den svage udvikling i dansk økonomi. For det første udvikler privatforbruget sig i bedste fald fladt, baseret på data for dankortomsætningen. I tredje kvartal
steg dankortomsætningen i gennemsnit 4-5 procent om måneden, men BNP-tallene for privatforbruget i kvartalet var negative. Forklaringen er, at dankortet tager omsætning af danskernes samlede betalinger, hvorved en månedlig vækst på 4-5 procent i dankortomsætningen svarer til ca. nulvækst i den del af privatforbruget, der vedrører detailhandel.
Privatforbruget trækker altså fortsat ikke økonomien frem, mens industrien nu rammes hårdt af den økonomiske afmatning, særligt i Tyskland. DS’ konjunkturbarometer for dansk industri ligger nu på anden måned på det laveste niveau i fem år. Det vil uden tvivl smitte negativt af på BNP-tallene for fjerde kvartal. Seneste PMI-data for tysk erhvervsliv giver ikke grund til optimisme, snarere tværtimod. Men de seneste BNP-data for tredje kvartal viser dog grund til en vis optimisme omkring eksporten, hvor den positive udvikling fremmes af en bedre konkurrenceevne. Det er fortsat især den hjemlige serviceindustri, som klarer sig bedst. Faktisk viser det seneste konjunkturbarometer fra Danmarks Statistik fortsat en vis stabilitet for serviceindustrien i november, hvor DS’ indikator fortsat er positiv. Både faktisk og forventet omsætning i serviceindustrien er dog tæt på at gå i minus. Der er stor risiko for, at det vil ske i december, på grund af negativ afsmitning fra industrien.
For de næste tre måneder forventes der fald i beskæftigelsen i næsten alle servicebrancher, mens der samtidig forventes pres på salgspriserne. Til gengæld forventes der stigende omsætning inden for forlag/tele/it og i mindre grad inden for finans/forsikring/fast ejendom. De øvrige servicebrancher forventer stort set uændret omsætning, med undtagelse af transport, hvor forventningen er faldende omsætning. Et nyt signal i Økonomisk Ugebrevs KonjunkturBarometer for Dansk økonomi er månedlige data for ”Varslede fyringer”, som indberettes til Styrelsen for Arbejdsmarked. Seneste data for oktober viser 1234 varslede fyringer fordelt på 24 virksomheder. Selvom selve tallet ikke er højt, er det det højeste antal varslede fyringer siden januar 2013. Således er varslede fyringer kun en indikator for fyringsrisikoen i dansk erhvervsliv. Og det er påfaldende, at de varslede fyringer hovedsageligt rammer store virksomheder med flere end 100 ansatte. Det er ellers den gruppe af virksomheder, som har klaret sig bedst gennem årene efter finanskrisen.
