Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Zealand Pharma kan blive Healthcare-vinderen

Peter Aabo

mandag 08. januar 2018 kl. 9:27

AktieUgebrevets forventede vindere i 2018: 
Zealand Pharma, BioPorto og Genmab

AktieUgebrevets forventede tabere i 2018:
ALK-Abelló, Ambu og Orphazyme

Efter et skuffende 2016 udviklede den danske børsnoterede Healthcare-sektor sig ganske fornuftigt i 2017 særligt set ud fra et indeksperspektiv. Copenhagen Lifescience indekset steg således med 21,8% sidste år, mod et fald i 2016 på 23,1%. Som altid er sektoren meget afhængig af Novo Nordisks kursudvikling, som vægter særdeles tungt i indekset. Novo Nordisk aktien er steget med 31,3%.

Ved indgangen til 2017 bestod Healthcare-sektoren af 18 selskaber mod 19 selskaber ved indgangen af 2016, da Exiqon blev afnoteret i august 2016 efter opkøbet fra hollandske Qiagen.

Til gengæld fik Københavns fondsbørs sin første bioteknotering siden 2011, da Orphazyme i november blev optaget på hovedbørsen Nasdaq OMX Copenhagen efter en vellykket og fuldtegnet emission. Dermed er vi ultimo 2017 tilbage på 19 børsnoterede danske selskaber.

Vi forsøger hvert år at opdele aktierne i undersegmenterne Medicinal & Medtech og Biotek/ Diagnostik for at tegne et mere afslørende billede af kursperformance i sektoren. Vi ser her, at Medicinal & Medtech segmentet har genereret et solidt positivt afkast på 25,1% i gennemsnit blandt de 11 aktier, mens afkastet blandt de resterende 8 aktier tilhørende Biotek & Diagnostik faktisk viser et negativt gennemsnitligt afkast på minus 3,1%.

Blandt samtlige danske aktier i sektoren har det gennemsnitlige afkast været på 14,1%, og dermed betragteligt under afkastet i Copenhagen Lifescience indekset, hvor Novo Nordisk vægter meget tungt. Til sammenligning var det gennemsnitlige afkast på minus 5,7% i 2016.

Ambu kursfordobling i 2017

Et kig på de enkelte selskaber viser at 2017’s klare kursvinder blev Ambu med en stigning på 96,1%. Selskabet formåede i regnskabsåret 2016/2017 at øge omsætningen med 13%, mens overskuddet efter skat steg med 20%. Dog handles Ambu nu også med en meget høj P/E på omkring 80, hvilket er betydeligt højere end gennemsnittet for den danske sektors øvrige selskaber.

Andre sektorvindere blev BioPorto med en fremgang på 57,6% og samt de to enzymproducenter Chr. Hansen og Novozymes, som steg henholdsvis 48,8% og 45,6%. Chr. Hansen er blevet belønnet for solide tocifrede vækstrater på både top- og bundlinje, mens Novozymes’ kursfremgang er kommet trods blot moderate encifrede vækstrater. BioPorto er desuden kommet tilbage på sporet i forhold til udviklingen af nyreskadebiomarkøren The NGAL Test og er nu tæt på afslutningen af et nyt amerikansk registreringsstudie.

Som sagt har Novo Nordisk også performet pænt og er steget med 31,3%. Stigningen kom først og fremmest i 2. halvår og kulminerede sidst på året, da man fik den ekstremt vigtige produktgodkendelse af diabetes type 2 præparatet Ozempic (Semaglutide) i hus. Vi udpegede i januar 2017 Novo Nordisk som en af vores tre forventede kursvindere i det forgangne år. Vi forventer fortsat, at Ozempic vil blive Novo Nordisks absolut primære vækstdriver i de kommende 5-10 år.

Blandt selskaberne med de største kurstab i 2017, finder vi Onxeo i den absolutte bund med et kurstab på 56,2%. Tabet skyldes først og fremmest, at selskabets vigtigste pipelinepræparat Livatag fejlede et pivotalt fase III i september måned. Vi har gentagne gange advaret mod at investere i Onxeo forud for disse resultater, og vi havde på den baggrund også udpeget Onxeo, som en af vores tre forventede kurstabere i 2017.

Også to af vores andre udpegede kurstabere i 2017 endte med kursfald, nemlig ALK-Abelló og Veloxis Pharmaceuticals, som begge faldt tilbage med ca. 20%.

For ALK-Abellós vedkommende er årsagen, at man har fremlagt en ny 3-årig investeringsplan samt gennemført en rettet emission til at finansiere planen, som ventes at generere et betydeligt negativt cashflow særligt i 2018.

Veloxis Pharmaceuticals kæmpede i 2017 fortsat med at få gang i salget af transplantationsmedicinen Envarsus. Vi forudsagde, at selskabets forventninger om cash flow balance i 2017 ikke var realistisk. Herudover tog vi dog fejl med Genmab og Zealand Pharma, som begge var aktier vi havde store forventninger til i det forgangne år. Begge selskaber endte dog i minusser på henholdsvis 12% og 20%.

Tre mulige kursvindere i 2018

Vanen tro vil vi også for investeringsåret 2018 forsøge at udpege tre vinderaktier i healthcaresektoren. Overordnet set er vores forventning, at særligt Biotek & Diagnostik segmentet vil klare sig godt. Dette vurderer vi ud fra, at mange af biotekaktierne havde det vanskeligt i sidste år, men at der faktisk er blevet skabt værdier i løbet af året, som dermed ikke afspejles i de nuværende aktiekurser. Som altid skal vi minde om, at risikospredning er ekstremt vigtig, når man investerer i biotek, da selskabernes aktiekurs er meget følsomme over for udviklingen i produktpipelinen pga. et ofte negativt cash flow fra selve driften. Så værdisætningen af biotekselskaberne er baseret på mere eller mindre spekulative forventninger om fremtidige pengestrømme.

1. Zealand Pharma

Vi vover pelsen og udpeger Zealand Pharma som vinderaktien i 2018. De seneste år har Zealand Pharma skuffet voldsomt rent kursmæssigt, og aktien er derfor relativt upopulær blandt mange investorer. Vi ser dette som en mulighed for at komme ind i aktien til en attraktiv kurs. Årsagen til vores positive syn på Zealand Pharma skal først og fremmes findes i de to pipelinepræparater Dasiglucagon og Glepaglutide. Vi vurderer, at begge præparater er best-in-class produkter, og dermed vil kunne etablere sig på markedet på en helt anden måde end de to allerede markedsførte produkter Lyxumia og Soliqua, som begge er ringere end Novo Nordisks tilsvarende produkter. Der ventes fase III data fra Dasiglucagon i 2018, mens Glepaglutide ventes at starte i fase III studier i sommeren 2018.

2. BioPorto

Lidt overraskende måske udvælger vi BioPorto som endnu en vinderaktie i år. Vi forventer, at FDA i slutningen af 2018 vil godkende nyrebiomarkørtesten NGAL, hvilket formentlig vil føre til en spekulativ stigning i aktien særligt frem mod godkendelse. Vi er på ingen måde overbeviste om, at det efterfølgende salg af The NGAL Test på det amerikanske marked vil blive særlig stort, men vi tror altså, at der ligger en god upside i aktien frem til godkendelsen.

3. Genmab

Endelig tror vi på, at Genmab laver et flot comeback i 2018. Aktien har været under pres særligt i 4. kvartal 2017, på spekulationer om et øget pengeforbrug til fremdrift af egen pipeline vil sætte pres på indtjeningen i 2018.

Vi deler ikke denne opfattelse, og tværtimod ser vi dette som en mulighed for at akkumulere i aktien. Vi vurderer, at Genmab-aktien vil blive drevet frem af amerikansk og europæisk markedsgodkendelse af knoglemarvskræftpræpararet Darzalex i såkaldt første-linje patienter, dvs. nydiagnosticerede patienter. Hovedparten af markedet ligger her, da Darzalex så vil blive anvendt som standardbehandling i hovedparten af patienterne.

Herudover forventer vi, at Genmabs samlede andel af Darzalex salget vil stige i 2018, nu da lægemidlet har nået blockbuster status (årligt salg på over 1 mia. dollars). Ifølge aftalen vil Genmabs andel af salget stige til op mod 20% af den ”høje del” af salget. Vi ser også en mulighed for, at Genmab vil kunne præsenterede Darzalex data der viser, at antistoffet virker i cancersygdomme, der ligger udenfor blodkræftsygdommene, hvilket vil være stærkt værdiskabende.

Tre mulige kurstabere i 2018

Blandt de dårligst performende aktier har vi valgt ALK-Abelló som vi vurderer vil lide under et højt investeringsniveau og derfor et relativt ringe 2018-regnskabsresultat.

Herudover ser vi, at Ambu kan få svært ved at fortsætte den meget imponerende kursfremgang, da aktien nu handles til en meget høj P/E.

Endelig ser vi Orphazyme som en absolut højrisiko aktie i 2018, da man i 2. halvår forventer at afrapportere fase II/III data for et højrisikostudie i nichesygdommen Niemann-Pick Type C (NPC). Dog er det slet ikke utænkeligt, at aktien vil kunne stige ganske pænt frem mod offentliggørelse af resultaterne, men som investor skal man være opmærksom på, at studiet meget vel kan fejle.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Finance Manager
Region Nordjylland
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank