I et notat til erhvervsudvalget om EU’s nye bankredningsfond hedder det blandt andet, at ”Afviklings- og restruktureringsafdelingens formue på samlet 4,2 mia. kr. består af indeståelser fra de tilsluttede pengeinstitutter og kan således ikke på dette punkt sammenlignes med sammensætningen af afviklingsformuens kommende formue, da denne formue vil være forhåndsfinansieret. Pengeinstitutternes indeståelser beregnes i forhold til deres dækkede nettoindskud, hvorimod de fremtidige indbetalinger beregnes ud fra størrelse, risikoprofil m.v. jf. ovenfor. Med afsæt i tal for euroområdet vurderer Kommissionen, at de største banker, der repræsenterer godt 85 pct. af totale aktiver, skal betale godt 90 pct. af det samlede bidrag til finansieringsordningen. De mindste banker, der repræsenterer godt 1 pct. af totale aktiver, ventes at betale godt 0,3 pct. af det samlede bidrag. (…) Et målniveau for afviklingsfinansieringsordningen på 1 pct. af de dækkede indskud svarer i Danmark til forventeligt 8-9 mia. kr. Danske institutters bidragsbetaling skal ses i lyset af, at danske pengeinstitutter (men ikke realkreditinstitutter) allerede i dag bidrager til den eksisterende danske afviklingsordning, som erstattes af den nye finansieringsordning.”
