Amerikansk økonomi fortsætter på autopilot et par år endnu

Den amerikanske økonomi er på vej ind i sit niende ekspansive år i træk. Hermed er den nuværende vækstperiode nu den tredjelængste siden anden verdenskrig, og mange er da også begyndt at spørge, om det kan vare ved – specielt med den utilregnelige Donald Trump i Det Hvide Hus. Der er dog en række grunde til, at det sagtens kan vare ved, i hvert fald i et par år endnu, skriver Jacob Kirkegaard fra The Peterson Institute for International Economics i denne kommentar.

For det første er det nuværende økonomiske opsving i USA helt usædvanligt velbalanceret, når man kigger på realudviklingen i de enkelte dele af BNP – private investeringer, investeringer i huse, forbrug, eksport, import og de offentlige udgifter – siden 2009. Der er naturligvis mange grunde til, at recessioner indtræffer, men den ligeligt fordelte amerikanske vækst betyder som minimum, at økonomien ikke de seneste ni år har udviklet helt åbenlyse skævheder eller realøkonomiske bobler. Der er f.eks. ingen tegn på overophedning i boligsektoren denne gang. Det betyder ikke, at skjulte finansielle bobler – måske i aktiemarkedet – ikke kan slå økonomien ud af kurs, men det formindsker dog alligevel risikoen dramatisk.

For det andet gavner det også USA, at den globale økonomi lige nu er inde i sin måske bedste og bredest funderede vækstperiode i det 21. århundrede. Med kun to lande i verden i recession lige nu – Syd-Sudan på grund af af borgerkrig og Venezuela på grund af et årtis økonomisk galskab under Hugo Chavez og hans efterfølger – synes det klart, at der skal noget helt særligt til for i dag at udløse en recession. Og Donald Trumps mange skavanker til trods har han til dato ikke gjort noget for aktivt at underminere den amerikanske økonomi på kort sigt.

For det tredje er det klart, at den kortvarige effekt af de nye skattelettelser vil være et yderlige pift til den amerikanske økonomi. Den republikanske skattepakke er på den måde klassisk, kostsigtet populisme, drevet ikke af økonomiske omstændigheder – hvem ville også give skattelettelser i en økonomi med fuld beskæftigelse? – men derimod af rent politiske kalkuler. Republikanerne var nødt til at vise deres bagland, at de kunne blive enige om et eller andet, mens de dominerer Washington, og måske vil et mini-boom i 2018 forhindre, at de taber midtvejsvalget til november.

Man skal dog være klar over, at prisen på længere sigt for republikanernes skattefantasier vil blive meget høj for USA. Og rent faktisk synes det sandsynligt, at netop den fuldstændigt uansvarlige finanspolitik, som de nye skattelettelser repræsenterer, bliver det fejltrin, som om et par år underminerer den nuværende ekspansion og genererer den næste recession.

De mest troværdige makro-modeller viser, at den føderale regerings underskud nu vil overstige en 1 bia. dollars igen allerede i 2019, og at underskuddet vel at mærke på grund at stigende udgifter til en aldrende befolkning vil forblive på det niveau, så langt prognoserne når ud i fremtiden. Det er indlysende, at selv verdens militære supermagt, hvis valuta stadigt er den globale safe haven, ikke vil være immun overfor så store statslige underskud. De lange renter vil begynde at stige, og en recession vil givet følge efter i begyndelsen af 2020’erne, hvis ikke der gøres noget inden da.

For det fjerde synes det efterhånden mere og mere tvivlsomt, om den republikanske kongres overhovedet kan blive enig om et nyt budget for 2018. Hvis ikke de kan det, har det to direkte konsekvenser: Det nuværende budget kører i den situation videre med kun relativt få ændringer og uden nogen store nedskæringer, og republikanerne vil ikke have adgang til nogen reconsiliation-manøvre i 2018.

Sidstnævnte betyder, at de ikke vil kunne gennemføre noget af betydning i Senatet uden at skulle bruge 60 stemmer, og derfor vil de have brug for demokratisk støtte. Da chancen for, at de får nogen hjælp fra demokraterne, er stort set lig nul, synes 2018 i Kongressen derfor at blive et valgår uden nogen nævneværdig aktivitet. Og baseret på devisen om, at man først og fremmest skal undgå at gøre skade, så er det ironisk nok yderligere stabiliserende nyheder.

Og for det femte er det næppe sandsynligt at Donald Trump i 2018 vil gøre alvor af sine mange trusler om at gå i direkte handelskrig med Kina eller søge at opløse NAFTA. Gør han det, vil det nemlig kunne udløse en korrektion på det amerikanske aktiemarked. Alt i alt skal man forvente, at den amerikanske økonomi fortsætter med at vokse 2,5-3 procent om året i de næste par år. Men derefter bliver det sværere.