Dansk økonomi fortsat på vågeblus

Ligesom det er sket de seneste to-tre år, begynder de professionelle prognosemagere for alvor at nedjustere deres vækstskøn for dansk økonomi, når vi nærmer os sommerferien. I år er ingen undtagelse, og ifølge den seneste prognoseoversigt ligger prognoserne nu klart på under én procent for BNP-vækst i 2016.

Eksempelvis fremgår det af prognoseoversigten , at Nykredit nu forventer en BNP-vækst i år på 0,7 procent, og Danske Bank ser 0,9 procents vækst. Som det traditionelle billede plejer at være, ligger blandt andet Nationalbanken og regeringen en del højere, selv efter de seneste nedjusteringer.

Det matte billede for dansk økonomi bliver i den grad bekræftet af de seneste data fra OECD’s ledende indikator for enkeltlande. OECD’s historiske meget pålidelige indikator viser, at opbremsningen i dansk økonomi – sammen med Polen – uden sidestykke er stærkest i Europa. Med til at forvirre billedet er naturligvis, at beskæftigelsen fortsat er stigende, hvilket normalt ikke sammenkobles med en økonomisk afmatning.

I den seneste kvartalsoversigt (side 39) fra Nationalbanken søges forklaringer på denne udvikling. Nationalbanken skriver blandt andet, at ”enkelte brancher, særligt blandt serviceerhvervene, har i større grad bidraget til et øget antal præsterede timer (…) Det drejer sig bl.a. om arbejdsformidling og vikarbureauer, rengøring og anden operationel service, hoteller og restauranter, post- og kurertjenester, engroshandel, samt mere uddannelsestunge erhverv som advokater, revisorer, arkitekter og ingeniører. I byggeriet og medicinalindustrien er de præsterede timer også steget betydeligt.”

Videre hedder det, at ”for enkelte erhverv kan beskæftigelsesudviklingen være særligt præget af politiske tiltag. For eksempel har bolig-job-ordningen formentlig bidraget til at flytte efterspørgsel over mod byggeri og rengøring, der begge har en forholdsvis lav BVT pr. time. Stigende handel over internettet kan ligeledes have øget beskæftigelsen i post- og kurertjenester.”

Der synes endnu ikke at være indikationer på, at danskernes hiver flere penge op af lommen til privatforbrug. De seneste data for dankortomsætningen indikerer igen et fladt privatforbrug. Seneste data for BNP-væksten viste en overraskende flot vækst på 0,5 procent, blandt andet drevet af stigende industriproduktion og eksport. Som Økonomisk Ugebrev tidligere har skrevet om, er væksten drevet af øget eksport i faste priser. Og da der har været massive enhedsprisfald på eksporten, har indtægterne i løbende priser faktisk været faldende. Det kommer blot ikke frem i de statistikker for væksten, der er mest fokus på blandt økonomer og i offentligheden.

Meget afgørende for udviklingen i dansk økonomi herfra bliver antageligt den økonomiske udvikling i europæisk økonomi. Billedet er aktuelt mudret, hvor negative effekter af en højere oliepris og en styrket euro næppe er slået igennem endnu.

læs hele udgivelsen her

MWL