Skattely: Er Nordea-toppen præget af selvfedme?

Nordea og Nykredit er forårets eksempler på finansforetagender, der er kommet for langt væk fra kunderne. Nordea-formandens foragt for kunderne kan skade banken.

Det er svært for mange bankledelser at forstå deres kunder. I de seneste par årtier har det været et fast omkvæd i virksomheders planer og strategier, at de skulle tættere på kunderne. I løbet af foråret har to af de største finansforetagender, der arbejder i Danmark, nemlig Nykredit og Nordea, demonstreret, at det ikke er nemt.

Senest har Nordea, der har været forfulgt af adskillige sager, igen vist manglende forståelse for offentlighedens kritiske holdning. Politiken og DR har afsløret, at to Nordea-direktører i Rusland fik stiftet offshore-selskaber i skattely, mens bankens nuværende topchef Casper von Koskull var bestyrelsesformand for den enhed af banken, som de to arbejdede i.

Banken har svaret, at manøvrerne er fuldt ud legale og almindeligt brugte af velhavende russere. Hvad den åbenbart ikke fatter, er, at den forklaring er utilfredsstillende for mange kunder i Danmark, Norge og Sverige. De opfatter – berettiget eller uberettiget – ikke ligefrem “velhavende russere,” og det russiske justitssystem som repræsenterende noget etisk ideal.

Ja, de forventer, at en stor nordisk bank opfører sig sådan som Nordea selv påstår , at den gør, og udgør en ansvarlig del af samfundet. Det er ikke nok, at det, man gør, er lovligt. Det skal også være i orden.

Nordea fanget af succes
Nordea har i en årrække haft succes med indtjeningen, haft succes på børsen og har fremstået som en bank, der havde bedre styr på tingene end for eksempel Danske Bank. Over det seneste års tid er billedet vendt.

Nordea synes at være fanget af sin egen økonomiske succes, sådan som det også er set i mange andre virksomheder. Fremgang fører alt for let til overdreven selvtillid, ja til foragt for andre med mindre fremgang og afvigende opfattelser.

Nordeas bestyrelsesformand Björn Wahlroos, der også er bestyrelsesformand i den finske forsikringsgruppe Sampo, har illustreret denne fare: I foråret har han erklæret , at 80 procent af alle mennesker (og dermed må man tro også af Nordeas kunder) er “økonomiske idioter,” og afhængige af de øvrige 20 procent, som vel især repræsenteres af mennesker som Björn Wahlroos.

Man kan mene, at synspunktet er forfriskende, og at det måske strengt taget ikke er fuldkomment forkert. Men det afspejler samtidig en mærkelig foragt for de mennesker, hvis tillid og forretninger Nordea er afhængig af. Det tegner, ligesom manøvrerne i Rusland, et billede af en bankledelse, der føler, at hobens meninger og moralopfattelser ikke har den store betydning.

Den holdning er da et problem for en virksomhed, der for at overleve må forstå, og derfor kunne identificere sig med, en meget bred og talrig kundegruppe. Ja, holdningen minder om den snert af arrogance, man for en årrække siden kunne møde i Danske Bank, da dette institut følte sig som verdensmester. Danske Bank måtte netop kæmpe sig ud af den holdning for at kunne lægge grunden til den seneste succes.

Er bankbestyrelser nu for konforme?
Alle virksomheder er truet af tendensen til selvfedme, ikke mindst hvis de har haft en periode med succes. Men måske er pengeinstitutter i særlig grad truet.

Dels er deres kunder forbløffende tålmodige. Dels har de seneste års professionalisering af bankbestyrelser måske ført til, at der i toppen af bankerne er opstået små seje bobler af mennesker, der tænker meget ens. Det er sikkert på mange måder sundt for bankerne, at deres bestyrelser nu i overvejende grad består af mennesker, der har haft succes som stærkt finansorienterede erhvervsfolk. Men det har også den omkostning, at professorer, advokater, tidligere politikere og andre i banksammenhæng skæve eksistenser nu er væk fra mange bankbestyrelser og ikke længere kan komme med andre synsvinkler på bankernes verden. Nyorienteringen af Danske Bank krævede udskiftninger af bestyrelsesformænd og fyringer af to topchefer med kort mellemrum. Disse udskiftninger var klare signaler til bankens omverden og organisation om, at den ville og kunne forandre sig.

Kan det ske i Nordea? Björn Wahlroos synes tilsyneladende ikke, at der er noget at bebrejde Casper von Koskull. Wahlroos’ egen formandspost er bakket op af Sampo-koncernens 21,3 procent af aktiekapitalen i Nordea og i øvrigt af Sampos CEO Kari Stadigh, som også er medlem af bestyrelsen.

læs hele udgivelsen her

Morten A. Sørensen