Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe Aktietips

Morten W. Langer

torsdag 25. januar 2018 kl. 10:03

Aktier ctr. obligationer: Tæt på The Turning Point

Obligationer er ved at blive mere attraktive end aktier. Som bekendt styrer verdens største aktiemarked, altså det amerikanske aktiemarked, retningen på de fleste andre vestlige aktiemarkeder. Netop aktiemarkedet i USA er ved at nærme sig The Turning Point, hvor obligationer er mere attraktive end aktier.

Siden december er de 10-årige statsrenter i både USA og Europa steget markant, mens aktiemarkederne er fortsat med at stige. Udviklingen mod på den ene side højere obligationsrenter og på den anden side lavere direkte udbytter på aktier, som automatisk følger med højere aktiekurser, er ved at få billedet til at vende: Fortsætter denne udvikling vil investorer i stort tal trække kapital ud af de dyre aktiemarkeder og i stedet sætte pengene i statsobligationer. Simpelthen fordi det direkte effektive afkast er bedre dér.

Faktum er, at den 10-årige amerikanske statsrente de seneste måneder er steget til over 2,6 procent mod 2,0 procent for blot et par måneder siden. Og trenden er klart opad. På samme vis er den tyske 10-årige statsrente fordoblet fra 0,3 procent til 0,6 procent. Og der kan ligge store rentestigninger forude, når den europæiske centralbank normaliserer rentesituationen.

Det vigtige er her og nu, at billedet er ved at skifte på det styrende amerikanske aktiemarked. De amerikanske obligationsguruer Gross og Gundlach har begge udtalt, at det bliver helt afgørende, når den 2-årige amerikanske statsrente runder 2,6 procent mod den aktuelle rente på 2,1 procent.

Men der er allerede sket et afgørende skifte, fordi den effektive 2-årige rente nu for første gang i ti år er højere end de effektive direkte udbyttebetalinger for S&P 500-aktierne. Efter de seneste måneders kursstigninger er det effektive direkte aktieudbytte kun 1,8 procent. Altså lavere end den korte obligationsrente på 2,1 procent.

Stigning i obligationernes effektive afkast 

Stigningen i de 10-årige renter er også ved at overhale det effektive afkast på aktier, altså de børsnoterede selskabers overskud i forhold til aktiekursen, den såkaldte earnings yield. Her kommer det magiske kryds, når renten bliver højere end earnings yield, ved 3,0 procent – i forhold til den aktuelle rente på knap 2,7 procent.

Så vi er altså ved at bevæge os ind i et meget farligt territorium, hvor luften hurtigt kan gå ud af de historisk høje værdiansættelser på amerikanske aktier. Et skift i renternes retning kan naturligvis købe os tid. Men det er ikke sandsynligt, med den solide vækst i den globale økonomi og centralbankernes stadig mere hawkish udmeldinger.

Nogen vil måske sige, at europæiske aktier slet ikke er så dyre som amerikanske aktier. Og det er rigtigt. Problemet er, at hvis de amerikanske aktiemarkeder begynder at køre hurtigt ned ad bakke, så vil de europæiske aktier uundgåeligt køre med. Vi ser fortsat det amerikanske aktiemarked godt inde i den sidste euforifase, hvor aktierne er begyndt at stige meget hurtigt. Der er tydeligvis fest hele vejen rundt, og den sidste rest af forsigtighed bliver nu smidt over bord. Festen kan udmærket fortsætte en tid endnu. Men det er også helt sikkert, at afslutningen rykker nærmere og nærmere. Vigtige pejlemærker at holde øje med nu, er om obligationsrenterne fortsætter med at stige. Og også om de makroøkonomiske indikatorer kommer under svækkelse, blandt andet på grund af fortsat opbremsning i den kinesiske Credit Impulse.

Porteføljen betaler risikopræmie på kort sigt

I Japp & Langers portefølje halter vi noget bagefter vores benchmark med et afkast i år på 0,6 procent. Hovedforklaringen er, at vi har valgt at ligge defensivt med kun 65 procent af kapitalen investeret i danske aktier. 20 procent af kapitalen er bundet i Bear Dax, som stiger i faldende markeder, og falder i stigende markeder. Også det har kostet på det samlede afkast.

Men det er simpelthen et valg, hvor vi har ønsket at skrue ned for risikoen. Som nævnt er det vores opfattelse, at vi befinder os i den sidste euforifase efter en meget lang aktieoptur. Og det begynder vi at indarbejde i risikotagningen.

I porteføljen har vi flere investeringsovervejelser: Når markederne begynder at vise mere svaghed, vil vi overveje certifikater eller ETF’er i guld, også et bear certifikat eller ETF i olie overvejer vi. Og så er det meget nærliggende at vi snart øget positionen i ALK-Abelló, som vi ser som en af de mest perspektivrige danske aktier på 2-3 års sigt. En flerdobling af aktiekursen er ikke urealistisk.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank