Crowdfundingchef: Danmark spænder ben for sig selv

De danske regler blokerer for, at andre end aktieselskaber kan hente kapital over equity crowdfunding-platforme. Og det er en af de største barrierer for, at nye virksomheder kan skabe ny vækst og arbejdspladser, mener Lasse Mäkelä, CEO for den finske crowdfundingplatform Invesdor. Ny international analyse af det europæiske marked bekræfter hans vurdering.

Kun få og små konkurrenter. Mange vækstvirksomheder på jagt efter kapital. Investorer med penge på lommerne. Umiddelbart skulle man tro, at det danske marked ville være en lækkerbiskner for udenlandske equity crowdfunding-platforme. ”Danmark er et rigt land. Der er mange mennesker med penge, de kan investere. Og vi ser flere og flere spændende vækstvirksomheder fra Danmark,” siger Lasse Mäkelä, CEO og medstifter af den succesfulde finske equity crowdfunding-platform Invesdor. Selskabet har senest udbudt den danske frisørkæde Zenz, som indtil videre har hentet 2,42 mio. danske kroner ad den vej, på sin platform.

APS’ER UDEN FOR RÆKKEVIDDE

Alligevel vil Lasse Mäkelä ikke satse på det danske marked. Selv om han efter de såkaldte MiFID-regler i EU kan anvende sin finske tilladelse til at drive finansiel virksomhed, står de danske selskabsregler i vejen for vækst på det danske marked, mener han. Alt for mange af de interessante danske vækstvirksomheder er nemlig afskåret fra at hente kapital over equity crowdfunding-platforme. Kun aktieselskaber, hvor mindste kapitalindskud er en halv mio. kr., kan efter de danske regler udbyde deres aktier på den måde.

”Lige nu afventer vi, hvordan udviklingen går. Vi er opportunistiske i, at vi gerne tager imod danske kunder. Men vi vil ikke gøre os de store anstrengelser i markedet. Alt for mange af de interessante vækstvirksomheder er anpartsselskaber. Ja, selv Facebook Danmark er et anpartsselskab,” siger Lasse Mäkelä.

I løbet af få år er Invesdor vokset ud af det finske marked til at operere i 28 europæiske lande med kontorer i Helsinki, Stockholm og London. Lasse Mäkelä mener, at Danmark risikerer, at vækstvirksomheder søger mod udlandet for at hente kapital og viden, de ikke kan få herhjemme. Og at man på den måde risikerer at gå glip af den vækst og de arbejdspladser, de nye start-ups skaber. ”Det danske marked er gearet mod de store, etablerede virksomheder. Man mangler simpelthen mange af de services og den infrastruktur, som mindre vækstvirksomheder har brug for. Man har ikke de rådgivere, der forstår de små selskaber. Så vi ser mindre danske virksomheder f.eks. bevæge sig til Sverige, hvor markedet er vant til at håndtere den type virksomheder,” siger han.

Ifølge en ny rapport, 3rd Cambridge Alternative Finance Report, var 2016 det bedste år nogensinde for den europæiske crowdfunding-sektor. Og i Norden alene voksede det samlede marked 201 procent fra 2015 til 2016, med Finland i en førerposition. I Norden udgør equity crowdfunding den største del af dette marked, med et omfang på 75 mio. euro.

Men i Danmark fylder netop dette stort set intet. Ifølge rapporten er konsekvensen af de danske regler, at det er utroligt dyrt for nye startup-virksomheder at hente kapital over crowdfunding-platforme. Kontrasten til det finske marked er slående. Ifølge rapporten trådte en nye lov om crowdfunding i kraft den 1. september 2016, og dem har lempet reglerne for den type aktiviteter. I perioden fra 2015 til 2016 er markedet mere end fordoblet, fra 70,5 mio. euro til 153 mio. euro.

KULTURFORSKELLE

”I Finland og Sverige har man en aktieinvesteringskultur. Det gælder særligt i det svenske marked, hvor mange almindelige mennesker investerer i unge virksomheder. Men i Danmark ser det ud som om, at man har en kultur mere orienteret mod at spare penge op i bankerne,” siger Lasse Mäkelä. ”Vi tilbyder en platform, der disrupter den normale opdeling af markedet. Vi ser professionelle investorer kontakte virksomheder over vores plaform med ønske om at få plads i bestyrelsen mod at investere store summer,” fortsætter han.

Økonomisk Ugebrev vil i en kommende artikel søge at få erhvervsministeren og partiernes erhvervspolitiske ordførere på banen med henblik på at kommentere, at de danske regler udgør alvorlige bremseklodser for udviklingen af erhvervslivets underskov.

Peder Bjerge