Lang rente: Renten er steget forholdsvis hurtigt her i begyndelsen af året. Jyske Bank venter, at renten fortsætter op, men i et noget langsommere tempo.
Retningen i de lange renter her i begyndelsen af året stemmer ganske fint med de fleste finanshuses forventninger. Men som set så ofte tidligere, går det betydeligt hurtigere, end de fleste forventer, når der er kommet gang i en bevægelse. Det er også tilfældet denne gang. Så er det ikke 5-10 basispoint på tre måneder, men nærmere et kvart procentpoint på en enkelt måned eller endnu hurtigere.
I Jyske Banks nye renteprognose justerer banken forventningen til den tiårige statsrente op med 10 basispoint ved udgangen af året. Dermed venter man en tiårig statsrente på 1,0 procent ved udgangen af i år. Det betyder, at banken nu kun venter at renten stiger med omkring 20 basispoint resten af året, og det er noget mindre, end den er steget den seneste måned. For bare en måned siden ventede man en stigning på 40-45 basispoint resten af året.
De 2-procent 30-årige realkreditpapirer med afdrag vil ifølge Jyske Bank ligge lige under kurs 97 om fem må-neder, og det er faktisk lidt højere end det aktuelle niveau. Begrundelsen for at se renten stige yderligere er en blanding af forventning om stigende global vækst og gradvis hø-jere inflation. Herudover peger Jyske Bank for USA’s vedkommende på den stigende gældssætning for at finansiere både skattereform og infrastrukturprojekter. Også udsigten til, at Fed måske hæver renten igen i næste måned, er med til at presse forventningerne i den lange ende af markedet opad.

STATSRENTER: RENTEN PRESSER STADIG PÅ OPAD
Renten angriber nu øverste del af intervallet 0,70-0,76 procent, som var det højeste niveau, den nåede i 2017. Et gennembrud af denne modstand vil åbne for en rente på over 1 procent for første gang siden 2015.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her




