Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Et etisk problem at C25-chefer får 52 årslønninger?

Joachim Kattrup

mandag 12. februar 2018 kl. 12:43

Etik og moral i erhvervslivet: Selvom uligheden mellem medarbejdernes gennemsnitsløn og topdirektørens vederlag i C25 selskaberne i international sammenhæng er forholdsvis beskeden, vurderer næsten hver anden erhvervsleder og investor, at der er et stort behov for yderligere etisk og moralsk opmærksomhed på området, viser survey fra Økonomisk Ugebrev med svar fra næsten 700 erhvervsledere og investorer.

Den gennemsnitlige CEO Pay Ratio er 52 for de danske C25 selskaber. Nøgletallet opgør CEO’ens årlige aflønning i antal gennemsnitslønninger for virksomhedens medarbejdere. Med andre ord koster en topchef altså aktionærerne i gennemsnit det samme som 52 ansattes årlige gennemsnitsløn.

Målt på dette nøgletal er de danske topcheflønninger dog beskedne efter international målestok, og topcheferne i Danmark får faktisk mindre i løn, målt i forhold til gennemsnitsmedarbejderne, end topdirektører i andre lande.

140 gange gennemsnitslønnen

En ny analyse fra det amerikanske konsulenthus Equilar viser, at det globale gennemsnit for CEO’en er 140 gange en gennemsnitsløn i samme virksomhed. Målt på nøgletallet CEO Pay Ratio i global sammenhæng har danske C25 bosser derfor intet at skamme sig over.

Et survey, som Økonomisk Ugebrev har foretaget, viser imidlertid, at erhvervsfolk, især kvinder, private investorer og selvstændige erhvervsdrivende, vurderer at behovet for yderligere etisk fokus på ”høje” topcheflønninger er stort. Hele 78 procent af alle respondenter mener, at ”høje” toplederlønninger kræver mere etisk fokus.

Ifølge CEO Sune Skadegaard Thorsen fra rådgivningsvirksomheden CSR Global har medierne i Danmark en tendens til at gøre en stor sag ud af høje toplederlønninger, når der dukker enkeltsager frem. ”Toplederlønninger har nydt stor fokus i medierne og bliver i en dansk sammenhæng også set som et problem. I mange andre lande ville dem, der skulle svare givet undre sig over at det overhovedet bliver fremhævet som et problem, særligt i forhold til samfundsansvaret,” mener Sune Skadegaard Thorsen. Selvom danske medier givetvis blæser ballonen større end den kan holde, afslører Økonomisk Ugebrevs survey dog, at der er særdeles store forskelle mellem køn og profession i vurderingerne af om høje toplederlønninger kræver yderligere etisk opmærksomhed.

Kvinder mere etisk bevidste end mænd

Blandt de kvindelige respondenter i undersøgelsen vurderer 52 procent, at der er et stort behov for yderligere etiskfokus på topledernes aflønning, mens ”kun” 44 procent af alle mandlige respondenter vurderer det samme. Godt en fjerdedel af respondenterne er selvstændige erhvervsdrivende og af dem svarer samlet 78 procent, at der er et behov for mere fokus på problemstillingen. Og 50 procent mener endda, at der er et ”stort behov” for yderligere etisk fokus.

De private investorer, der udgør 148 personer af de 700 respondenter, kigger ligeledes strengt på indkomstuligheden mellem medarbejdere og topledere i erhvervslivet. 82 procent af denne gruppe vurderer, at der er behov for etisk fokus, mens hele 50 procent vurderer behovet som stort. Respondenter med lederstilling i en finansiel eller ikke-finansiel virksomhed vurderer behovet for etisk fokus noget svagere, og kun 20 procent af ledere i den finansielle sektor ser et stort behov for etisk fokus på høje toplederlønninger.

Fra regnskabsåret 2018 skal alle amerikanske større virksomheder oplyse CEO Pay Ratio. Danske virksomheder, der er børsnoteret eller er amerikansk ejet, bliver berørt af kravet. Også EU arbejder med et lignende oplysningskrav for europæiske virksomheder.

En omfattende ny analyse fra CEPOS viser, at der er en klar sammenhæng mellem ledelsesaflønning og virksomhedernes resultater.

”Danmark er ikke som f.eks. USA karakteriseret ved såkaldte ”superstjernelønninger” – altså at meget store virksomheder lønner meget højt. Så mon ikke der snarere end etik er tale om importeret forargelse. I nogle enkelte tilfælde er udfordringen at forklare nogle lønpakker, der ikke har været forretningsmæssig dækning for. Det handler så ikke om at forklare mangel på etik, men manglen på klogskab.” siger analysechef i CEPOS, Otto Brøns-Petersen.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank