Overskriften virker måske lidt provokerende, men nogle gange er det faktisk et meget relevant spørgsmål. Det viser AaB’s aktuelle kapitaludvidelse, hvor man med en enkelt tegningsret kunne tegne en ny
aktie i AaB for 30 øre.
AaB’s tegningsretter blev på et tidspunkt handlet helt nede i en pris på 4 øre per stk, men torsdag eftermiddag havde AaB’s opjustering som følge af den nu sikre plads i Europa-League presset prisen op omkring 20 øre per stk. Man kunne
dermed købe en tegningsret til 20 øre og med den i hånden nytegne en AaB-aktie til 30 øre per stk. Altså en kurs på 0,50 kr/stk. Men samtidig steg kursen på de allerede noterede AaB-aktier med 40 % til 1,52 kr/stk! Og det er her man
må spørge sig selv, hvad der egentlig foregår? Hvorfor vil nogen købe en aktie i AaB til 1,52 kr., når de kan få en ny AaB-aktie magen til for kun 0,50 kr?










